PAH (polycycliske aromatiske hydrocarboner) er blevet fundet som bestanddele af kultjære og sod. Af samme grund betegnes de ofte som tjærestoffer. De dannes især ved ufuldstændig forbrænding af organisk materiale, og de vigtigste årsager til miljøforurening med PAH er udledning med røggasserne fra boligopvarmning (kul, olie, træ), udstødningsgasser fra transportmidler, kraftvarmeværker, affaldsforbrænding og en lang række af industrielle processer for slet ikke at forglemme tobaksrøg, som en meget væsentlig kilde.

PAH og en lang række omdannelsesprodukter bindes til partikler i luften og kan forurene afgrøder ved nedfald. Omfanget af forureningen af afgrøder som følge af miljøforureningen kendes ikke; men flere undersøgelser har vist, at kornprodukter, spiseolier, frugt og grønsager kan være væsentlige kilder til menneskers udsættelse for PAH. Et forhold som rejser store problemer for økologiske afgrøder og for spisekampagner som fx 6 om dagen. Hertil kommer forurening af fødevarer med PAH især ved varmebehandling, specielt ved grillstegning, røgning og tørring.

Der findes ingen danske undersøgelser på området; men amerikanske undersøgelser peger på en gennemsnitlig daglig indtagelse af kræftfremkaldende PAH hos ikke rygere på ca. 3µg (mikrogram) per dag, hvoraf 96,2 % stammede fra fødevarer, 1,6% fra luftforurening, 0,4% fra drikkevand og 0,4% fra jord. Cigaretrygning bidrager med yderligere 1-5µg (mikrogram per dag).

Blandinger, såsom fx røggasser, der indeholder store mængder PAH, giver mennesker lungekræft, skriver Fødevareministeriet, En af de mest kræftfremkaldende PAH, benz(a)pyren (BaP), anvendes ofte som markør for alle de kræftfremkaldende PAH i de komplekse blandinger. Hos forsøgsdyr giver BaP kræft i mavetarmkanalen, leveren og lungerne og, den kræftfremkaldende styrke synes at være lige stor efter indånding og indtagelse gennem munden.

Mange har gennem tiderne fundet det morsomt at sige, at det vel snart også bliver farligt bare at trække vejret. Den form for morsomhed kan, som det ser ud nu, vise sig mere sand, end man havde regnet med.
Hvis man skal sætte tal på farligheden, så mener fødevareministeriet, at luftforurening målt på gadeplan vil medføre 2-6 ekstra kræftdødsfald per million mennesker per år. Dette skal sammenlignes med en skønnet indtagelse via fødevarer, som let kan være mere end 10 gange større.
Fødevareministeriet foretager ikke målinger af PAH i fødevarer.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?