Et nyt direktiv om fødevareberigelse er på vej fra EU-kommissionen. Vedtages direktivet, som det foreligger, vil det betyde en meget kraftig liberalisering af den danske fødevarepolitik for tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer – såkaldt berigelse af fødevarer. Der har længe været stor uenighed om risiciene ved beriget mad, hvor fødevareproducenterne mener, at forbrugerne skal kunne vælge beriget mad, mens forbrugerrådet mener, at man ikke skal kunne købe beriget mad.
Ikke mindst danske eksperter mener, at man, ved tilladelse af beriget mad, ligefrem eksperimenterer med befolkningens helbred.
For nylig afholdt Teknologirådet konferencen "Beriget mad – mulighed eller trussel?” på Christiansborg. Baggrunden for konferencen var, at EU-kommissionen i juli 2000 fremlagde et foreløbigt udkast til forslag til ”direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætning af næringsstoffer til fødevarer”. Samtidig har EU-kommissionen anlagt retssag mod Danmark, fordi de danske regler hindrer fri samhandel med berigede fødevarer. Der ventes at falde dom i sagen i løbet af 2003.
Vedtages direktivet i den foreliggende form, hvad meget, efter MEALS oplysninger, tyder på, vil det betyde en kraftig liberalisering af den gældende danske fødevarepolitik for berigelse. De danske myndigheder vil miste kontrollen med hvilke fødevarer, der må beriges, og hvilke vitaminer og mineraler, der kan anvendes.
Som de danske regler er nu for fødevareberigelse, skal fødevareproducenter have myndighedernes tilladelse til at tilsætte vitaminer og mineraler til deres produkter og i så fald skal der være en ernæringsmæssig begrundelse for berigelsen, hvilket er i overensstemmelse med anbefalingerne fra FAO og WHO.
Baggrunden for den danske holdning er, at vitaminer og mineraler er biologisk potente stoffer, som organismen har brug for i de rette mængder og i den rette indbyrdes balance.
Konferencen viste med al tydelighed, at der foregår en stejl forskel på de enkelte EU-landes politik på området. Lande med en mere liberal berigelsespolitik som fx England og Irland har derfor andre erfaringer med fødevareberigelse, end vi har i Danmark. Aktørerne på området er også stærkt uenige om, hvor store risiciene er, hvilke ernæringsmæssige fordele og ulemper berigelse har, hvordan man vil kunne overvåge befolkningens sundhedstilstand i forbindelse med indtagelsen af disse fødevarer, hvordan mærkningen af sådanne fødevarer skal foregå, om der foreligger nok viden på området i forhold til at markedsføre berigede produkter og hvordan kontrollen af disse fødevarer overhovedet skal foregå. Det fremgik tydeligt af konferencen, at fødevareindustrien overvejende er positiv med hensyn til øget fødevareberigelse, mens danske myndigheder forholder sig mere end skeptiske, på trods af at man således kommer til at blokere for tiltrængt og nødvendig vitamin og mineral bistand til mange lande i verden.
I England kan industrien tilsætte vitaminer og mineraler til stort set alle former for fødevarer. En undersøgelse af 260 berigede produkter i engelske butikker viser, at tre fjerdedele af dem indeholder fedt, sukker eller salt i så store mængder, at de tilhører en kategori af fødevarer, som fødevareeksperter opfordrer forbrugerne til at spise mindre af.
Men undersøgelser fra England viser også, at den engelske befolkning generelt ikke er mere overvægtige end fx den danske befolkning, snarere tværtimod. Endvidere viser tal også, at den engelske befolkning procentvis har mindre hjertekarlidelser, sukkersyge m.v. end den danske befolkning. De danske myndigheder ønsker at beskytte befolkningen mod for store indtag af vitaminer og mineraler og afviser også, at man har mulighed for at fastsætte sikre grænser (safe upper intake levels), og at disse kan udmøntes i en generel regulering, der vil eliminere risikoen for skadevirkninger for befolkningen.
