Ingen pengeudstedende institution kan garantere, at deres sedler ikke kopieres.
Men risikoen kan begrænses mest muligt, især når man kan trække på tolv nationalbankers samlede erfaring på området.
Aldrig tidligere i pengenes verdenshistorie er et så omfattende projekt blevet stablet på benene. Ikke mindre end 14,5 milliarder eurosedler er blevet trykt og distribueret.
Nu, hvor offentligheden kan røre ved de nye mønter og sedler, er det vigtigt, at få skabt tillid omkring den fælles valuta.
Selv om risikoen for falskmøntneri aldrig helt kan fjernes, er faren for, at vi ser kopier magen til de ægte eurosedler, lig nul; men "gode" efterligninger skal man vogte sig for.
Af åbenbare årsager er de nye sedler stadig omgivet af en vis mystik; men de har en mængde synlige, tekniske kendetegn, som alle eurobrugere har interesse i at kende.
Skønt efterligning af mønter ifølge sagens natur er mindre attraktiv for svindlere, er risikoen alligevel til stede.
Også mønterne er fremstillet efter avancerede tekniske specifikationer, der gør kopiering yderst vanskelig at udføre og nem at afsløre.
Man må håbe, at restauratører, hoteller, forretninger o.m.a. sætter sit personale godt og grundigt ind i Euroens Sikkerhedsmæssige Kendetegn (ESK).
Det må være en oplagt opgave for forskellige organisationer at komme på banen med klare oplysninger.
Jo før jo bedre.
