Det er både godt og ondt med al den snak om tykke børn. 
Naturligvis er det en kendsgerning, at fedme giver mange alvorlige følgesygdomme, og derfor er det absolut på sin plads, at myndigheder og eksperter hele tiden er opmærksomme på at give gode og holdbare råd til befolkningen om ernæring.

Når vi skriver holdbare, er det ikke det samme som at mene, at myndigheder og andre ikke skal holde befolkningen a jour med ny viden; men efterhånden har de omskiftelige råd taget så megen overhånd, at folk hverken ved ud eller ind.

Næsten hver fjerde dansk kvinde under 20 år har et så forskruet forhold til mad & vægt, og hendes selvværd er så truet, at det i høj grad giver anledning til spiseforstyrrelse.

Medierne er slemme til hele tiden at fokusere på, at pigerne skal være supertynde for at være smarte.

I det hele taget er det utroligt, hvad radio og fjernsyn er i stand til at "fremskaffe" af undersøgelser!?

Der er næsten ikke en dag uden at disse elektroniske medier bringer: "en ny undersøgelse viser...". I langt overvejende grad er deres undersøgelser ikke angivet med prøvbar kilde.

For både unge kvinder og pigebørn i skoler og institutioner er udviklingen kritisk og direkte skadelig.

Det er et meget alvorligt - og i mange tilfælde et uopretteligt - problem at indprente dem et forvrænget billede af deres vægt og krop. 
Disse unge trives dårligt og har store psykiske problemer og stærk manglende selvværd.

Det betyder, at de lettere søger til at ryge, drikke og komme på stoffer. Tilmed har de også flere sygdomme end andre teenagere.

Overalt i samfundet - i høj grad også på arbejdsmarkedet - stilles der krav til udseendet - ofte næsten mere end til kvalifikationerne. 
Men også skoler og institutioner skal holde øjne og ører åbne.

Vi skal nå frem til at have sunde og glade børn og unge.

Nogle som også har overskud til at hanke lidt op i dem, som måske ikke lige er inde i "kredsen".

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?