Bær-sæsonen i Danmark tegner godt. Ganske vist blev jordbærerne ikke helt som ventet, og det skyldes hovedsagelig en meget fugtig periode.

Når man hører om økologisk saft og marmelade, må forbrugerne være klar over, at sandheden i overvejende grad er, at det er økologisk ud fra produktionslandets regler om økologi. Det behøver der naturligvis ikke at være noget i vejen med, men man skal bare være klar over sammenhængen. De økologiske regler i de enkelte lande er vidt forskellige, og næsten ikke to lande er ens.

Danmark er slet ikke i stand til at producere tilstrækkeligt med økologiske bær til at dække behovet, og derfor importerer vi i stor udstrækning bær. Danmarks fremtid som et bær- og frugtavlende land i i større udstrækning end som hobbyhaver ser derimod ikke alt for lys ud. Vi kan slet ikke hamle op med de østeuropæiske lande, hverken med hensyn til klima og arbejdskraft. Et land som Polen solgte tidligere sin produktion af bær til det russiske marked, men i dag sælges de hovedsageligt til det europæiske marked, og denne øst-vest trafik vil tiltage, ikke mindst når østlandene bliver medlemmer af EU.

I Danmark har vi sandelig også jobpatruljer til at efterse, at de velsignede danske arbejdsmarkedsregler overholdes til punkt og prikke, men i løbet af få år kan det forekomme, at disse patruljer ikke har noget at efterse.

- Nu er der ovenikøbet det pudsige ved de "ansatte" i jobpatruljerne, at de ikke får en klink for at udføre deres arbejde. LO som i stort omfang benytter patruljernes arbejde får derved udført kulsort arbejde. Det skulle lige være en arbejdsgiver, som ikke betalte løn for udført arbejde!

DA (Dansk Arbejdsgiverforening) burde sende jobpatruljer ud for at kontrollere jobpatruljerne.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?