Det foregår i øjeblikket et voldsomt opgør om videnskabelig uredelighed i miljøspørgsmål. I adskillige år, og lang tid før miljødirektør Bjørn Lomborg blev inddraget i debatten, skrev MEALS en række artikler om miljø. Artiklerne drejede sig i høj grad om redeligheden af fremsatte påstande med tilknytning til miljø.
Det var i sin tid i høj grad miljøfolk, som ville sætte en NY dagsorden i samfundet, men i stedet for at miljøfolkenes argumenter blev analyserede, så øjnede snu politikere, at der var mange års betragtelige afgiftskroner i skidtet, og med dét som formål blev miljøprofetierne af politikerne gjort til slagord overfor befolkningen.
Miljøværdimæssigt ved politikerne naturligvis, at det stort set vil være som at smide de rare "miljøafgifter" lige lukt ud af vinduet at bruge dem på miljø, og derfor - fornuftigt nok men lidt lurrendrejeragtigt - anvender staten kun ca. 10% af disse afgiftspenge til miljøformål, og heraf går - fornuftigt nok for at holde afgiftsgryden i kog - en betydelig del til støtte af miljøfortolkere, miljøforskere, lobbyister og miljøorganisationer samt rejser og konferencer m.v.
Statens gentagne forklaring om, at man i høj grad opkræver miljøafgifter for at begrænse anvendelse af "farlige" stoffer er så utroværdig som tænkes kan, for sådanne begrænsninger kunne nemt klares alene ved lovgivning...
Miljøregler og -lovgivning udøves hovedsageligt i arbejds-, erhvervs-, fødevare-, landbrugs- og fiskeri-, forsknings- og skatteministeriernes regi, og derfor er der ikke megen objektivitet ved at bevare miljøministeriet.
Ugebrev 11/2001 Overflod i Danmark
Ugebrev 47/2001 Iltsvind kan næsten ikke bearbejdes
Ugebrev 28/2002 Bliv inden døre - Himlens blå farve er farlig
