Siden år 2000 har en projektgruppe under fødevaredirektoratet gennemført en række forsøg og undersøgelser vedrørende "6 om dagen" i storkøkkener. Arbejdet er nu afsluttet, og der er kommet en rapport på 35 sider, hvori projektgruppen opregner sine konklusioner.
Selvom det er en slutrapport, så bør analyser om ernæring ikke slutte med denne rapport, blandt andet fordi den fortrinsvis kun fokuserer på frugt og grønt og derfor ikke i særlig grad kombinerer med døgnets samlede ernæring. Dette bevirker muligvis, at mange med køkkenansvar ikke udpræget tør bruge en sådan rapport i deres virke.
Projektets succes, som det udtrykkes i rapporten, bygger på, at det har været motiverede kantineledere, der har deltaget i undersøgelsen. Det ville for hele mønsterets skyld have været interessant, hvis rapporten i større udstrækning, end tilfældet er, også havde undersøgt, hvorfor mange kantiner ikke med krum hals er gået i gang med 600 gram frugt og grønt om dagen.
En anden årsag til den manglende daglige opslutning i kantiner og storkøkkener om det grønne tema er muligvis, fordi rapporten konkluderer, at for at opnå de anbefalede 600 gram, skal en "frokost gerne bidrage med ca. 200 gram frugt og grønt". En så stor mængde af frugt og grønt i forhold til frokostens samlede indhold vil nok - uanset retternes kombinationsmuligheder - afholde mange af kantinens spisere. Der skal, vil de fleste sikkert mene, også være plads til lidt energi, og maven bliver som regel mæt før øjnene. Den anbefalede grønne frokost nærmer sig i betænkelig grad energi-bekæmpelse.
Rapporten skriver, at i Danmark spiser befolkningen for fedt og for lidt frugt og grønt. Vi gør opmærksom på, at forbruget af frugt og grønt siden den første måling i 1940 aldrig har været større end nu. Hvis man angiver forbruget i 1940, der var det hidtil største forbrugsår af frugt og grønt, til 100, så er seneste opgørelse i 2000 oppe på 104. "Det er vist ikke så ringe endda", ville Gunnar måske sige.
Man skal også være opmærksom på, at voksne danskere - i sammenlignelige statistikker - i de seneste 5-10 år har tabt sig ganske pænt, og kurven ser ud til at fortsætte (i USA drøner den nedad). Børn og unge rører sig mindst ligeså meget som tidligere, har stort kendskab til fødevarer og vejer stort set, hvad de bør.
Vi anser det næsten for fysisk umuligt og muligvis også usundt hver dag året rundt at lade kosten bestå af 600 gram frugt og grønt. Mennesket har først og fremmest brug for energi. Hvis man bliver syg, så skader det ikke, at man har passende med sul på kroppen. Fedme er farligt, men undervægt er i en vis forstand farligere. Overvægt kan de fleste som regel på tålelig måde leve med i mange år, men undervægt dør man relativt hurtigt af. Syge mennesker taber ofte appetitten og derved modstandskraften. Dét dør i realitetem mange af - også i Danmark.
At øge Danmarks samlede forbrug af frugt og grønt til meget mere end tallet 104 er nok vanskeligt, især fordi det spise- og ernæringsmæssigt vist nogenlunde er det rigtige niveau for de fleste mennesker.
Næste femårsperiode-index-tal for forbrug af frugt og grønt kommer i 2005 og vil blive bragt i Ugebrevet MEALS. En indikation for 2001 og 2002 viser, at opgørelsen i 2005 vil blive 102/104,5.
Der findes et utal af artikler, statistikker og oversigter om ernæring på www.meals.dk.
Har De kommentarer, er De meget velkommen som gæsteskribent.
Ugebrevet MEALS læserkreds varetager totalt flest daglige måltider i Danmark - så deres ord kommer vidt omkring.
