Delika A/S
 
 
Delika A/S opnåede 6 guldmedaljer, 3 sølvmedaljer og 4 bronzemedaljer i den store nationale fagkonkurrence under Skandinaviens største fødevaremesse FoodExpo i Herning.
Delika A/S opnåede 6
guldmedaljer, 3 sølv­-
medaljer og 4 bronze-
medaljer på FoodExpo.

Delika A/S har ved den store nationale fag­kon­kur­ren­ce for slag­tere i forbindelse med FoodExpo 2004 i Messe­center Herning opnået det flotte resultat at få tildelt 6 guld-medaljer, 3 sølvmedaljer og 4 bronzemedaljer. Delika havde i alt 14 produkter med til fagkonkurrencen og hele 13 af produkterne opnåede guld, sølv eller bronze.

Slagtermestre fra hele landet har i konkurrence dystet på deres håndværksmæssige kunnen. Der var indsendt ca. 300 produkter til bedømmelse, og de danske slagtermestre viste klart, at de er rigtig gode til at udvikle nye og ernæringsrigtige produkter.

- Delikas forretningsstrategi har lige siden etableringen i 1985 taget sit udspring i at fremstille og sælge delikatessespecialiteter af høj kvalitet til den danske detailhandel. Når kunderne vælger at købe pålæg til en højere pris fra butikkens delikatesseafdeling, skal der være en klar differentiering på varens kvalitet i forhold til det øvrige pålægssortiment¤ inde i butikkens kølemontre, der ofte markedsføres til lave tilbudspriser.

Fagkonkurrencen giver os i denne sammenhæng et fingerpeg om, at vi er på rette spor i forhold til vores ønskede kvalitetsprofil. Ydermere er konkurrencen på både detail og catering tiltagende, og dette gør det tvingende nødvendigt hele tiden at være med fremme og udvikle og markere sig fagligt. Én af måderne at gøre det på kan være gennem deltagelse i en fagkonkurrence, og når de indsendte produkter så ydermere falder i dom­mer­nes smag, er det da et skulderklap at få og en anerkendelse af, at vi her hos Delika satser på de rigtige produkter, udtaler direktør Lars Vestergaard.

Delika Superieur Hamburgerryg

Blandt de 14 produkter, som Delika havde med til konkurrencen var virksomhedens nylancerede Superieur Hamburgerryg, som fik tildelt en guldmedalje.

Delika Superieur hamburgerryg
 

Superieur hamburger­ryggen fremstilles af europæisk kamfilet, som er ekstra­ordinært trimmet og kun har en fedtkant på 3 mm og helt uden fosfat (fosfat binder vand i kødet). Hamburger­ryggen saltes og ryges i net over bøgeflis. Superieur hamburger­ryggen sælges i en kogepose, som den skal koges i. Dermed bevarer hamburger­ryggen saft og kraft. Sammen med en speciel tilrettet saltlage giver dette en fantastisk oplevelse af en god gammel­dags hamburgerryg med meget saft, kraft og smag.

Ud over hamburgerryg indgår der 5 andre produkter i Delika Superieur-serien: Røget bacon, røget skinke, kogt ålerøget skinke, rullepølse m/sort peber og oksespegepølse m/feta og oliven.

 

Fælles for alle Superieur produkterne er, at de fremstilles uden fosfat, alle produkter er
håndlavede og alle saltlager er specielt tilrettede for at fremhæve de positive smags­karakteristika ved hvert enkelt produkt. 

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?