Arla Foods har indgået en spændende og ærefuld fem års aftale med den amerikanske rumfartsorganisation, NASA Food Technology Commercial Space Center om at lave mejeriprodukter til astronauterne.

Koncern- og Innovationsdirektør Michael Stevns udtaler til Berlingke Tidende "Vi har for tiden vores produkter til de afsluttende tests i NASA's hovedsæde i Houston og håber, at der i 2004 bliver sat yoghurt og mælk fra Arla på astronauternes menu".

I øjeblikket besøger en højtstående repræsentant fra NASA, Dr. Charles Bourland mejerikoncernen, der i forskningskredse anses for at være et af Europas mest fremsynede og innovative mejeriselskaber.

Arlas forskningsafdeling er gået med i projektet, fordi astronauter er meget afhængige af den ernæringsrigtige kost, og Arla prioriterer udvikling af sunde fødevarer højt. 

Arla Foods brugte sidste år 250 mio. kr. til forskning og produktudvikling. Michael Stevns har ansvaret for 200 medarbejdere, der hvert år udvikler cirka 200 nye produkter på forskningsafdelinger i Danmark og Sverige.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?