Flere og flere faktisk i hundredvis af ansvarlige forudseende landmænd må nødvendigvis gøre sig overvejelser om udflagning af deres bedrift.
En del har allerede taget skridtet...
Ugebrevet MEALS har i årevis skrevet den ene artikel (nekrolog) efter den anden om, at denne udvikling ville indtræffe.
År efter år - først styk for styk senere i hobetal - har tidligere så strålende danske landbrug måttet ophøre, så farvellet og de mange kommende farveller kan ikke overraske nogen.
Mange taler drømmende om det åbne land., men de kan spare på deres talegaver, for situationen kan sagtens indtræffe hurtigere, end de drømmer om.
Danmark er arealmæssigt for lille til nutidens stordriftsform men efterhånden også blevet befolket med (for) mange byboere, som ikke i forvejen var klar over, hvad trængende dyr gør.
Disse byboere har i stort omfang ladet sig vælge ind i byråd, nævn og kommissioner og har - uden begreb skabt om landbrug - medvirket til beslutninger, som kan have forårsaget unødvendige vanskeligheder for lønsom landbrugsdrift på deres egn.
Overordnet har det heller ikke gavnet landbrugets konkurrenceevne, at politikerne på Christiansborg gennem mange år næsten konsekvent har opkrævet de største miljøafgifter hos landbruget endda for noget, som næsten ikke har resulteret eller næsten ikke vil resultere i dokumenteret miljøforbedring.
Blandt mange eksempler herpå kan nævnes, vandmiljøplanerne, iltsvind (92% er klimaforårsaget), ozonhuller (de største nogensinde er konstateret i Nordnorge og på Sydpolen i henholdsvis 1942 og 1943). Man kunne næsten med samme ret opkræve afgift (skat) med antagelsen, at himlens blå farve er farlig.
Bankerne har forlængst smækket pengekassen i med hensyn til udlån til konceptet økologi, og det samme sker mere og mere med hensyn til det almindelige landbrug.
Vilkårene er nærmest udsigtsløse for fremtidens professionelle danske landmænd, og derfor er der ikke noget at sige til, at mange unge og yngre (de gamle skriver vi om i næste uge) søger at etablere sig i fremtidens landbrugsområde: Østeuropa.
Over 150 danske svineavlere har allerede udflaget deres vækst i produktionen af svin til lande som Polen, Slovakiet, Ukraine, Ungarn og Rusland, og beregninger viser, at antallet af udflagninger bare inden for landbruget vil være over 1000 om fem år.
Potentialet for afsætning af svinekød på hjemmemarkedet i Østeuropa er enormt, og mulighederne for eksport er også gode med de forhold og produktionsomkostninger, der i disse lande er tale om.
Også udflagning af kyllingeproduktion, kvægavl og planteavl vil, og har allerede fundet sted, mere og mere komme på tale.
Landbruget er endda ikke det erhverv, hvor den største udflagning vil finde sted. Industrien har allerede set stribevis af eksempler, og tendensen her vil fremover virkelig rykke.
Hverken kongelige besøg, made in Denmark eller Dannebrog vil i fremtiden som brand have nogen betydning for afsætning af landbrugs- og industrivarer.
