Stand L 9032 
Bramidan A/S har kunder inden for de fleste af de målgrupper, den nye FoodExpo 2004 dækker. De har alle brug for effektiv affaldshåndtering.

Mange butikker med dagligvarer og forretninger med specialvarer er placeret i bymidten, hvor der ikke er megen plads at rutte med. Derfor er brugt emballage ofte svær at håndtere, fordi det fylder meget og giver rod i bagbutikken eller på de sparsomme udenomsarealer.

Landets førende producent af ballepressere, Bramidan A/S, har derfor store forventninger til den nye, store fødevaremesse, FoodExpo og Nordbag, i Messecenter Herning i de sidste fire dage af marts 2004.

- Selv om NordExpo og Nordbag henvender sig meget bredt til indkøbere og andre beslutnings­tagere, har vi i forvejen kunder inden for de fleste af målgrupperne: Slagtere, bagere, specialhandlende, supermarkeder og mange flere. Fælles for dem er, at de vil kunne få god økonomi i at presse deres brugte emballage, idet investeringen i en ballepresser kan hentes ind på helt ned til et halvt år. Samtidig er der på grund af branchens tyngde samfundsmæssigt store miljøgevinster at hente, siger fabrikant Anders Haahr Jensen, Bramidan.

Mange forretningsdrivende smider deres emballage i containere, der skal tømmes jævnligt, fordi de ikke er til at fylde rationelt. I stedet for omkostninger til den hyppige transport og afgifter for at komme af med affaldet kan emballagen presses sammen op til fem gange, og de lethåndterlige baller kan sælges til genbrug. Derved vinder både økonomien og miljøet.

- En butik behøver ikke at have store daglige affaldsmængder, før det er en fordel at anskaffe en ballepresser. For forretningsdrivende, der driver handel inde i byerne, kan gevinsten ved at holde bagbutik og udenomsrealer rene og ryddelige i sig selv være nok til at overveje en effektiv måde at håndtere affaldet på, siger Anders Haahr Jensen.

Bramidan præsenterer denne nyudviklede ballepresser, der er velegnet til de fleste butikker. Ifyldningen er større end tidligere, og der er mulighed for at presse større baller af pap og plast.

Uanset om der er tale om en mindre butik eller et hotel, cateringfirma eller supermarked har Bramidan med markedets bredeste produktprogram en ballepresser, der passer til ethvert formål. Blandt de udstillede modeller på FoodExpo og Nordbag er en videreudvikling af en af de gennemprøvede modeller, 2-0, der med et pressetryk på fire ton er solgt til mange mindre butikker.

I den nye udgave er forgængerens mange kvaliteter bevaret: Nem og sikker betjening, høj driftssikkerhed og lave driftsomkostninger. Derudover er ifyldningen blevet større, så det er endnu nemmere at komme af med emballagen. Derfor passer modellen perfekt til snævre pladsforhold og installationen er nem og der er ikke behov for en servicemontør til igangsætning.

- Vi kan tilbyde både køb og en attraktiv lejeløsning, som stadig flere kunder vælger. Uanset hvilken løsning, man foretrækker, kan vi lave en gratis prøveopstilling i 14 dage, så kunden får et godt indtryk af mulighederne ved en Bramidan ballepresser, siger Anders Haahr Jensen.

Bramidan har mange års erfaring i at deltage i messer i ind- og udland og har med succes været repræsenteret på de tidligere fødevaremesser i Messecenter Herning. Den nye fødevaremesse, der forener flere beslægtede brancher, giver mulighed for dialog med mange kundegrupper inden for få dage.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?