Den danske turistbranche ser optimistisk på den forestående sæson. Dette bygger man blandt andet på regeringens forårspakke, som betyder, at danskerne har flere penge mellem hænderne end i de forgangne år, og derfor har mulighed for at anvende flere penge på at holde ferie.

En nærliggende opgave for Danmarks Turistråd må derfor være, at inspirere til, at en stor del af feriebudgettet bliver brugt her i landet.

Vejret

En enkelt svale gør som bekendt ingen sommer. Det er¤især vejret i feriemånederne, som er afgørende for om året bliver godt eller skidt for dansk turisme som helhed. Af mere end tusind års erfaring ved vi, at det danske sommervejr kan være noget så lunefuldt og den erfaring har mange udlændinge også erfaret.

Hvis vi i længere perioder i de "rigtige" måneder har¤sommer- og badevejr, så bliver rigtig mange danskere i landet og tillige ruller campingvogne, fly, tog og biler ind i landet næsten som på samlebånd. Modsat, hvis vejret er koldt og regnfuldt, så drager danskerne sydpå, hvor der næsten kan gives garanti for solskinsvejr, og karavanerne ruller i samme retning.

Sådan er vilkårene for Danmark med hensyn til turisme, og sådan har de altid været, og derfor kan det undre, at branchen, ikke venter og ser, hvad vejret byder på, inden man går ud med sine forudsigelser om sæsonens turisme.

Naturligvis er det rart for Danmarks Turistråd, hvis alt flasker sig, at kunne sige: "som vi forudsagde", men risikoen for det modsatte eksisterer, som vi ved også, og så står man - burde i hvert fald - med et forklaringsproblem.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?