Hvorfor er min opvask ikke pæn

En del af nydelsen ved et måltid er også at glas, service og bestik ser lækkert og pænt ud. En god rødvin i et kalkplettet glas er ikke samme nydelse som det ville have været i et funklende blankt glas.

 

Et glas fadøl uden skum er noget af en flad fornemmelse og en kniv, hvor der stadig er fastbrændte rester på, giver ikke just flere kokkehuer ved bedømmelsen.

God opvaskemaskine er ikke nok

Det er ikke nok at have en god opvaskemaskine, fylde sæbe og afspænding på den og så ellers sætte den i gang. Næh der er mange andre parametre, der kan få indflydelse på resultatet.

• Er opvaskemaskinen indstillet korrekt?

• Er temperaturen på forskyllevand, opvaskevand og skyllevand korrekt?

• Er vandtrykket til skylle- og vaskearme korrekt?

• Fungerer vaske-, skylle- og cirkulationspumper korrekt?

• Er filtrene tilstoppede?

• Er sæbe og afspænding justeret korrekt efter vandets beskaffenhed?

• Er vaske- og skyllevand af en acceptabel kvalitet?

• Bliver opvaskevandet skiftet efter forskrifterne?

• Hvordan bliver opvaskemaskinen -pakket?

• Er opvaskegodset skyllet af - og med hvad?

• Er installation af vandbehandling og opvaskemaskine udført korrekt?

Hvis ikke disse mange forhold er i orden - eller bare nogen af dem svigter - kan det resultere i:

• små sæbebobler invendig på glas og service

• dug på glas og service

• gardiner på glas

• våd opvask

• skum i opvaskemaskinen

• kalkpletter på glas og bestik

• rustpletter på bestik

• korrosion i opvaskemaskinen

Vandtemperatur

Vi forudsætter, at du har en professionel opvaskemaskine, men hvornår er den sidst blevet checket? Er vandtemperaturen i de forskellige sektioner korrekt?

Afskylning - hvad enten det foregår i en separat sektion i maskinen eller pr. håndkraft, - skal foretages med lunkent vand - altså under 40 grader. Ellers brænder proteiner fast og når udstyret derefter passerer vaskesektionen og skyllesektionen, hvor vandet er noget varmere, vil proterinresterne bare brænde endnu mere fast.

Temperaturen på selve opvaskevandet skal ligge mellem 55 og 65 grader for at¤ få ren og fedtfri opvask. Den afsluttende skylning skal foregå ved en temperatur på mellem 82 og 90 grader. Det vil sikre, at opvasken er helt bakteriefri.

Skyllearme og pumper

Hvis ikke vaske- og skyllearmene kører korrekt rundt, vil opvaskeresultatet helt sikkert blive dårligt. Godset får ikke den kontakt med vandet som er nødvendig for et godt resultat. Årsagen til dårligt fungerende vaskearme kan være for lavt vandtryk eller tilstoppede dyser. Tilstopningen kan skyldes madrester, glasskår eller andre urenheder i vandet. Dårligt fungerende skyllearme skyldes ofte forkert vandtryk eller at dyserne er stillet forkert.

Hvis vandtrykket er for højt, kan det forøge hastigheden på armene og derved forhindre vandstrålerne i at nå op i bunden af glas og service, hvilket ofte ses som grums og fnug indvendig i glas og kopper. Dette kan dog også skyldes for lidt sæbe i vaskevandet.

Pumperne, der sørger for vandtilførslen, kan være årsagen til et forkert vandtryk. Få derfor checket både vaskearme, skyllearme og pumper med jævne mellemrum.

Pakning af maskinen

Det er ikke ligegyldigt hvordan en opvaskemaskine pakkes. Brug altid kurve, der passer til maskinen og brug de rigtige typer kurve til glas, tallerkner og bestik. De er designet, så opvasken rammes af mest muligt vand. Pas også på ikke at blokere for meget for vandpassagen¤ ved at lægge f.eks. tallerkner ned.

Vasker man rigtigt mange glas af i løbet af dagen kan det være en fordel at investere i en separat glas­opvaskemaskine, som udelukkende indstilles til skånsom men effektiv glasvask. Afspændingsmiddel og små urenheder i glasset kan f.eks. være årsag til at fadøl ikke vil skumme ordenligt eller for hurtigt bliver "fladt".

Kemi

Bruger man for meget sæbe, vil der dannes skum i opvaskemaskinen og skylningen vil ikke kunne nå at fjerne det hele. Er der for lidt sæbe, vil opvasken ikke blive ren og resultatet er madrester og belægninger.

For meget afspænding kan resultere i "gardiner" på glas. Afspænding kan virke "fedtet" og skyllet bliver derved ikke effektivt. For lidt afspænding kan bevirke, at skyllevandet ikke løber ordentligt af opvasken, som derved virker sjaskvåd, selv når den er færdig.

Pas også på IKKE at få almindeligt håndopvaske­middel ind i maskinen. Det kan let ske, hvis man skyller sin opvask af og bruger sæbe, inden opvasken sættes ind i maskinen.

Håndopvaske­midler ødelægger forholdet mellem doseringen af sæbe og afspænding og danner skum i maskinen.

Men den vigtigste faktor for forholdet mellem dosering af sæbe, afspænding og evt. salt er vandkvaliteten. Hvis vandet indeholder store mængder salte - calcium og magnesium - nedsættes effekten af sæbe og afspænding. Og desuden bevirker calcium og magnesium at der dannes kalkbelæg-ning-er på både opvask og maskine. Det nedsætter opvaskemaski-nens effektivitet og også dens levetid.

Hvis vandet tilmed indeholder chlorid, kan der ske tæringer selv på rustfrit stål. Kiselsyre i vandet vil vise sig som blålige olieagtige belægninger. Brunlig misfarvning skyldes ofte et for højt indhold af jern, kobber og mangan. Disse misfarvninger kan bl.a. opstå hvis installationen mellem vandbehandlingsanlæg og opvaskemaskine er udført i forkert materiale.

Hvis du vil være sikker på et godt opvaskeresultat er det derfor værd at kigge lidt nærmere på det vand, der ledes ind i opvaskemaskinen.

Vand til opvask

Vandværksvand egner sig ikke umiddelbart til brug i en opvaskemaskine. Det skal gennemgå en behandling og her er det vigtigt at regne lidt på investering og driftsudgifter for at opnå det ønskede resultat.

Vand til opvask kan opdeles i tre kategorier:

• Blødgjort vand

• Delvis afsaltet vand

• Totalt afsaltet vand

I blødgjort vand er alle calcium og magnesium ioner blevet ombyttet med natriumioner. Det vil sige at al hårdhed (kalk) i vandet er forsvundet men alle øvrige salte er forblevet i vandet. Dog har de nu ikke tendensen til at udfælde sig som kalk på glas, service og bestik. Først i det øjeblik vandet får lov til at fordampe vil der optræde kalkpletter på glas og service, - derfor er det en forudsætning, at opvasken bliver tørret af for at opnå et godt resultat. Et blødgøringsanlæg skal regenereres med salt, og det tager tid. Men har man ikke de store mængder opvask og har tiden til at efterpolere, så er et blødgøringsanlæg en billig og fornuftig måde at få en pæn opvask på.

Delvis afsaltet vand er ligeledes vand, hvor calcium og magnesium-ioner er ombyttet med natrium-ioner (al kalk er fjernet fra vandet) men desuden er alle bikarbonater fjernet. Det bevirker, at der nu er under halvdelen af den oprindelige mænde salte og mineraler tilbage i vandet. Glas vil stadig blive flottest, hvis de bliver efterpoleret, mens service og bestik normalt er pæne nok til at blive stillet direkte på plads. Et delvis afsaltningsanlæg indeholder to typer ionbytter i et bestemt forhold og skal derfor regenereres efter nøje forskrifter, hvorfor det normalt gøres hos leverandøren. Anlægget ombyttes simpelthen med et fuldt regenereret anlæg og der er derfor set fra kundens side ingen vedligeholdelse, saltforbrug eller vandspild.

Totalt afsaltet vand er et must hvis man har store mængder opvask og ikke har tid til at efterpolere. Vandet er totalt fri for salte og derfor er efterpolering helt unødvendig - og alligevel ser opvasken ud som om den var håndpoleret. Totalt afsaltet vand fås enten ved dobbelt ionbytning eller ved brug af omvendt osmoseteknik. Den mest anvendte form i dag er omvendt osmose, fordi anlægget stort set er vedligeholdelsesfrit. Vandet presses under tryk gennem en semipermeabel membran som tilbageholder 99% af alle salte og mineraler. Desuden fjernes mikrobiologisk forurening, vira, pyrogener og endotoxiner. Vandet indeholder efter endt behandling faktisk kun H2O.

Som nævnt er der ikke meget vedligeholdelse på et RO-anlæg - dog skal membranen renses eller udskiftes når den er ved at være tilstoppet. Så hvis man vil være sikker på en fuldstændig pletfri opvask uden at lægge en masse manuel polering i den, skal valget falde på et RO-anlæg. Det er billigt i drift ved et stort vandforbrug og der anvendes ingen kemikalier.

Glasskader

Ofte når man ser belægninger på glasvarer, er man tilbøjelig til at give opvaskemaskine, kemi eller vand skylden, men fakta er, at det er skader, der sker inde i selve glasmaterialet grundet de høje vasketemperaturer, som er en forudsætning for en professionel opvask. Glasskader ses som s-streger ned over glasset, som hvide matte skjolder og belægninger eller som blålige changerende belægninger.¤ Glasskader kan ikke undgås men hvornår et glas får skader, kan hænge sammen med blandingen af de råprodukter, som glasset er fremstillet af. Om glasset er dyrt eller billigt betyder intet i denne sammenhæng.

 

Hvis man vil kontrollere om det er glasskader, så læg glasset i en sur væske (citronsyre, eddike) i ca. 10 min. og poler derefter glasset. Forsvinder problemet er det værd at kigge på nogle af de andre forhold nævnt i denne artikel. 
Problemet med de blålige belægninger skyldes silikater (kiselsyre), som for øvrigt ikke blot ses på glas, men også i selve opvaskemaskinen. Har man dette problem, bør man overveje en bedre vandbehandling, der fjerner kiselsyren.

Vask af bestik

Næsten alt bestik i dag er af rustfrit stål og hvis man har problemer med at bestikket ikke bliver pænt efter turen gennem opvaskemaskinen, får bestikkvaliteten ofte skylden. Det er i de fleste tilfælde forkert og problemet findes som regel i den måde, man behandler sit bestik på. Her er derfor et par gode råd.

Læg alt bestikket i en flad opvaskekurv jævnt fordelt i hele kurven - stil det IKKE lodret i bestikkurve. Spul bestikket over - hvis det er meget snavset - og sæt kurven i opvaskemaskinen. Når opvasken er færdig, tages bestikket og sættes nu lodret i de tilhørende bestikkurve. Det er vigtigt at bestikket blandes, for hvis man stiller skeer for sig og gafler for sig, har de en tilbøjelighed til at "klistre" sig op ad hinanden, fordi de formmæssigt passer sammen og herved vil vandet ikke kunne få kontakt med alle emnerne. Bestikkurvene køres gennem opvaskemaskinen igen, og efter slutskyl rystes kurven, så overflødigt vand fjernes. Og så er man næsten altid sikret et godt resultat.

Små rustpletter på servicet skyldes brud på den yderste belægning, hvilket bevirker, at der kan trænge vand ind og forårsage rust. Det kan poleres væk, men belægningen har en evne til at regenerere og blive hel igen.

En anden årsag til rustpletter på bestik, kan skyldes, at der har været en ikke-rustfri genstand (aluminium) med i opvasken. Den vil afgive rust, som så angriber det pæne bestik.

Apropos aluminium så har det en tendens til at blive sort, hvis der er klor i opvaskevandet.

Leverandørservice

De her nævnte problemområder i forbindelse med en professionel opvask er naturligvis ikke noget man som køkkenleder selv skal tage vare på. Men det fremmer altid forståelsen, hvis man selv har observeret hvad årsagen kan være.

Leverandører af opvaskemaskinen, kemikalier og vandbehandlingsanlæg tilbyder forskellige serviceordninger og foretager analyser af f.eks. vandkvaliteten for at kunne rådgive om, hvad der skal til for at opvasken kan blive helt perfekt - uden alt for meget arbejde.

Kilde: HOH Water Technology A/S