Igen og igen fremkommer der rapporter om katastrofale forudsigelser for miljøet om 100 år eller mere. Det er naturligvis rart at være på forkant, men man skal trods alt være mere end langsynet, som eksperter og ikke mindst skatteministeriet har været i de sidste 10-20 år, for at kunne bedømme Jordens udvikling næsten i detaljer så mange år frem i tiden.
Der er udarbejdet langtidsprognoser om drikkevandet, ozonlaget og den globale opvarmning for blot at nævne et par stykker. Men indtil tiden er inde kan befolkningen i en vis forstand være rolige.
Vær frisvømmer
For nogle dage siden kom en rapport fra Teknologirådet om vandstanden i Danmark om 100 år. Man forudser, at den til den tid vil være steget med 50 cm, og det vil betyde, at store dele af Danmark vil være opslugt af havet. Heldigvis er dette ikke nær så slemt, som når, skriver Teknologirådet, Grønlandsisen om ca. 500 år smelter. Det vil¤medføre en stigning på 10 meter andre har sagt 60 meter, men uanset hvad, så gælder det om at have bestået den store frisvømmer-prøve eller købe sig en byggegrund på toppen af Skamlingsbanken.
Kan man anvende forholdstal
Kan man tillade sig at spørge Teknologirådet om vandstanden vil være steget ca. 10 cm om 20 år (:5)?
Vi er ikke, som vore læsere ved, modstandere af forudsigelighed, men en gang i mellem er det nu også rart, at arbejde med emner, som befolkningen selv¤oplever og betaler til.
Synsbedrag
Et eksempel på en tidsmæssig ændringsoplevelse er, at for 10-15 år siden påstod nogle miljøeksperter, at Himlens blå farve var farlig. Senere er denne påstand gået i sin mor igen, da man fandt ud af, at Himlen slet ikke er blå. Det er menneskets øje (vist ikke dyrenes), som "maler" Himlen blå.