Børsen Fødevarer bragte 11 okt. 2004 et interview med Arla´s f&u chef, Michael Stevns. Emnet er særdeles relevant, da kostprofetierne ofte er stærkt selvmodsigende. Imidlertid er interviewet også en flimrende affære.
MS opfordrer til øget samarbejde, før ernæringsforskere henvender sig til offentligheden. Formålet er at opnå en fælles afklaring, som skal sikre, at forbrugerne ikke bliver forvirrede. Det virker fornuftigt. Derimod er det stærkt selvmodsigende med udsagnet "problemet er ikke at få forskerne til at blive enige, men at få budskabet ud". Nu lyder det, som om forskerne alligevel er enige, hvilket absolut ikke er tilfældet.
MS er bevidst om, at kroppen både har behov for brændstof (kost) og fysisk aktivitet (forbrænding). Det illustreres fint med udtrykket "afbalanceret kost og motion". Så er det altså ret uheldigt at hævde det sommetider er tilstrækkeligt at sige nej tak og spise mindre. MS har ikke fattet problemets omfang. Når først et menneske er kommet ud af fysisk balance (f.eks. overvægtighed), så skal der arbejdes med varige ændringer af livsstilen, som er ganske omfattende. Det er naivt at tro, der kan opnås resultater indenfor en overskuelig tid blot ved at ryste på hovedet og spise lidt mindre.
Ved at arbejde med overvægtige klienter har jeg fundet at faktorer som kedsomhed, utryghed, frustrationer m.m. kan medvirke til et omfattende forbrug af sodavand, chokolade, slik og mad. Hvis forbruget i gennemsnit er 200 g chokolade eller 250 g slik eller 1 liter sodavand om dagen, så er det indlysende, at det kan forstyrre kroppens balance. Det er således en naiv underdrivelse, når MS oplyser det kan være sundt nok at spise en guldkaramel, fordi man også skal have mental nydelse. Det er en attityde, som sikkert er valgt for at få det hele lidt ned på jorden uden at være fanatisk. Imidlertid er sliknarkomani et alvorligt problem med en helt anden dimension, end folk der har kontrol over den søde tand.
MS mener ikke "man har hugget ud i granit, hvad der er sundt". Det er et bemærkelsesværdigt postulat, når man tænker på, at der findes detaljerede næringsstofanbefalinger fra Nordisk Råd samt konkrete fødevareanbefalinger fra Fødevaredirektoratet, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen m.m. Spørgsmålet er, om ikke de fleste i virkeligheden har en ganske god fornemmelse for, hvad der er sundt og usundt? Når myndighederne eller kostprofeterne stjæler mediebilledet, kan det påvirke forbrugeren til at prøve de mest mærkværdige kure. Det er sikkert forbigående, og jeg antager at mange hurtigt falder tilbage i de gamle vanemønstre igen. Det tager tid at forandre levevaner, så selvom nogle måske hopper med på en kur (f.eks. Atkins-kuren), er det ikke sikkert interessen bliver opretholdt i flere år.
Det kræver en skarp analytisk sans at afgøre, hvornår seriøs markedsføring blandes sammen med seriøs ernæringsformidling. MS diskuterer om mælkefedt er sundt eller usundt uden at nævne et eneste konkret arbejde og uden at definere, hvem målgruppen er. To sætninger indikerer, det er et forsøg på at retfærdiggøre øget indtagelse af mælkefedt. "Det er noget andet, der er skurken", er en sætning som ikke hører hjemme i seriøs ernæringsformidling. Kroppens behov kan vanskeligt sættes i bås som helte eller skurke. MS mener selvfølgelig mælk er sundt, "for det er opfundet af naturen". Magen til sludder skal man lede længe efter. Giftige svampe, alger, bær m.m. er bestemt ikke godt for kroppen, selvom det er naturlige produkter.
De fleste livsnødvendige næringsstoffer, kan i nogle situationer være direkte skadelige. Således er en overdosis af fedtopløselige vitaminer ikke tilrådeligt. Det illustrerer, at ernæringsvidenskab ikke er en enten-eller problematik, men snarere et spørgsmål om en hårfin balance.
MS forventer, at det snart bliver muligt at give individuelle kostråd. Alle mine klienter får faktisk allerede individuel behandling, ved at registrere hvad den enkelte spiser og drikker sammenholdt med det forventede behov. Det nye, som MS er inde på, er genanalyser kombineret med viden om hvordan næringsstoffer (fedtsyrer, aminosyrer m.m.) kan påvirke genernes syntese af f.eks. proteiner. Selvom det er interessant, bliver genterapi uden tvivl vanskeligt i praksis, fordi der er så mange næringsstoffer i mad og så mange gener. Kombinationsmulighederne er uendelige, så det bliver uden tvivl meget komplekst og vanskeligt at få meningsfyldt information fra næringsstof-geninteraktioner.
På trods af de mange misforståelser, afsluttes interviewet med en fornuftig konklusion. "Det er myndighedernes ansvar at få folk til at spise sundt". "Det handler om at ændre folks levevaner". Ingen tvivl om, at dette er særdeles svært. Imidlertid vil det uden tvivl gavne myndighedernes indsats, hvis fødevareindustrien tager et medansvar. MS nævner selv, vi må kunne lære af erfaringerne fra rygerdebatten, hvor det er blevet yt at ryge. Imidlertid er rygning og alkohol stadig meget væsentlige problemstillinger i det danske samfund. Desuden er fødevarespørgsmål langt mere komplekse og derfor kan sund kost, som opfylder kroppens behov, på ingen måde sidestilles med rygning og druk.
