Tilladelse til fødevareberigelse er på vej fra EU , og det vil betyde en kraftig liberalisering af den europæiske - herunder også den danske - fødevarepolitik om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer - såkaldt berigelse af fødevarer. Der har længe været stor uenighed om risiciene ved beriget mad, men nu siger EU, hvor betragtelig ekspertise har været til rådighed, "god" for disse fødevarer, og anbefaler, at forbrugerne skal kunne vælge beriget mad.
På denne baggrund er der naturligvis ikke belæg for, at Forbrugerrådet eller andre specielle organisationer i Danmark skal kunne foranledige, at forbrugerne herhjemme ikke skal kunne købe beriget mad.
Ikke bare forbud
Netop denne type organisationer har med stor gennemslagskraft haft lydhørighed for mange forbud med henvisning til forsigtighedsprincippet, men dette princip må så også gælde i denne sag, ved at befolkningen får tilladelse til at købe berigede fødevarer som en del af en gavnlig kost.
For nogle år siden afholdt Teknologirådet konferencen "Beriget mad mulighed eller trussel?" på Christiansborg. Baggrunden for konferencen var, at EU-kommissionen i juli 2000 fremlagde et foreløbigt udkast til forslaget "direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætning af næringsstoffer til fødevarer".
De danske regler for fødevareberigelse er, at fødevareproducenter skal have myndighedernes tilladelse til at tilsætte vitaminer og mineraler til deres produkter, og i så fald skal der være en ernæringsmæssig begrundelse for berigelsen.
Baggrunden for den danske holdning er, at vitaminer og mineraler er biologisk potente stoffer, som organismen har brug for i de rette mængder og i den rette indbyrdes balance.
Danmark uden erfaring
Konferencen viste dengang, at der var en stejl forskel på de enkelte EU-landes politik på området, men lande som havde haft en mere liberal berigelsespolitik som fx England og Irland havde naturligvis andre erfaringer med fødevareberigelse end Danmark.
Aktørerne på området var også stærkt uenige om, hvor store risiciene er, hvilke ernæringsmæssige fordele og ulemper berigelse har, hvordan man vil kunne overvåge befolkningens sundhedstilstand i forbindelse med indtagelsen af disse fødevarer, hvordan mærkningen af sådanne fødevarer skal foregå, om der foreligger nok viden på området i forhold til at markedsføre berigede produkter og hvordan kontrollen af disse fødevarer overhovedet skal foregå.
Men i mellemtiden har EU fået afklaret nødvendige spørgsmål i forbindelse med tilladelsen til berigede fødevarer. Det fremgik også tydeligt af konferencen, at fødevareindustrien overvejende var positiv med hensyn til øget fødevareberigelse, mens danske myndigheder forholdt sig mere end skeptiske, på trods af at man således kommer til at blokere for tiltrængt og nødvendig vitamin og mineral bistand til mange lande i verden.
England og Irland har prøvet det
I England kan industrien tilsætte vitaminer og mineraler til stort set alle former for fødevarer. En undersøgelse af 260 berigede produkter i engelske butikker viser, at tre fjerdedele af dem indeholder fedt, sukker eller salt i så store mængder, at de tilhører en kategori af fødevarer, som fødevareeksperter opfordrer forbrugerne til at spise mindre af.
Men undersøgelser fra England viser også, at den engelske befolkning generelt ikke er mere overvægtige end fx den danske befolkning, snarere tværtimod.
Endvidere viser tal også, at den engelske befolkning procentvis har færre hjertekarlidelser, sukkersyge m.v. end den danske befolkning.
De danske myndigheder ønsker at beskytte befolkningen mod for store indtag af vitaminer og mineraler og afviser også, at man har mulighed for at fastsætte sikre grænser (safe upper intake levels), og at disse kan udmøntes i en generel regulering, der vil eliminere risikoen for skadevirkninger for befolkningen.
