Vi lefler som aldrig før for sport, skønt den er den fjerdestørste årsag til danskernes livsstilssygdomme og for samfundet den anden dyreste. På tobak og spiritus tjener samfundet styrtende, ikke mindst fordi folk som har røget og drukket meget, som regel dør hurtigere og derved sparer samfundet for bunker af penge til hospitalsophold, plejehjem, pension m.v. Anderledes forholder det sig med tidligere sportsudøvere, de opnår ganske vist generelt at leve længere end folk, der har røget og/eller drukket meget, men må så med smerterne myldrende nat & dag stille sig spørgsmålet: hvad hjælper det, du var sportsmand eller sportspige engang.
Sport kan ødelægge nogle af kroppens organer, muskler og led. Mennesket er ikke gearet til så voldsomme fysiske belastninger, og hårdheden og råheden ved udøvelsen er tilmed stærkt tiltagende.
Man kan ikke få nok
Alligevel er det en kendsgerning, at sport tiltrækker et stort publikum, som åbenbart elsker at se på, at unge kvinder og mænd næsten som gladiatorer kæmper for sejren. Publikum, tv, aviser og sponsorer kan ikke få nok...
Hvorledes tror man fx håndboldspillerne vil få det, når de kommer bare lidt op i årene? Allerede mens de er unge aktive, har de fleste af dem oplevet store skader og operationer. I øjeblikket vælter det ind med afbud til europamesterskaberne i håndbold for kvinder, ikke fordi de ikke har lyst til at deltage, men fordi de er alvorligt skadet.
Nye overalt
Men når bare det er sport, så har konsekvenserne for udøverne overhovedet ingen betydning. Ganske vist bliver de ikke som i gladiator-kampe ligefrem slået ihjel, men de må ofte i en tidlig alder indstille sports-karrieren efter at være båret fra banen tilstrækkelig mange gange.
Derefter er de hurtigt glemt, men heldigvis - for the show must go on - er der nye overalt.
Virksomheder, også de som skulle stå for en form for sundhed, står i kø for at købe deres navn på pigernes bevægelige dele, for når bare tegnedrengen er i orden, kan man få det, som man vil.
Skemaet viser farlighed og økonomi for de fire største livsstilssygdomme.
Staten tjener | Staten taber | |
---|---|---|
Fedme |
x |
|
Tobak |
x |
|
Alkohol |
x |
|
Sport |
x |
Efterhånden er det et åbent spørgsmål om sport ikke ligefrem er den næstværste livsstil.