Horesta og VisitDenmark er, hvor situationen virkelig brænder på, omsider kommet til den erkendelse, at Danmark sakker bagud i kampen om turisterne. Det er derfor vanskeligt at se en objektiv begrundelse for at give¤tilskud fra staten¤til turisme på over 120 mio kr om året, og tilmed forlanger de nævnte organisationer endnu flere penge fra staten. Realiteten, som organisationerne selv påpeger, er, at Danmark har tabt kampen om turisterne.

Ugebrevet MEALS har i 8 år forud for turistsæsonen bragt statistik for udlændinges forventede interesse for at holde ferie i Danmark. Disse statistikker har alle som en placeret Danmark i nærheden af bunden blandt de 16 adspurgte lande.

Danmark har overhalet Japan og ligger nu nummer to på listen over verdens dyreste lande at bo i. Norge indtager fortsat førstepladsen, skriver Jyllands-Posten. Analysen, der er lavet af ECA International, er baseret på priserne for mad, spiritus, tobak, tøj, elektronik og restaurant­besøg.

En analyse fra Turisterhvervets Samarbejdsforum, offentliggjort for to uger siden, viste, at Danmark over det seneste tiår har mistet flere end fire millioner overnatninger fra udenlandske turister. Det er især turister fra Tyskland, der også har været igennem en voldsom økonomisk afmatning, som har svigtet. Men her er det ikke alene afmatningen, der er forklaringen, for allerede for 2-3 år siden begyndte tyskerne stærkt at udvikle og satse på deres Østersø-område til attraktive feriesteder.

- Vi sætter link til en af MEALS seneste artikler om turisme: Turismeorganisationerne må gå i banken

Statistik for 2006 vil blive bragt ultimo februar.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?