Danmark har i de senere år haft gode eksporttal, og det ser umiddelbart ikke ud til, at vi i årene fremover - ej heller med hensyn til landbrugsvarer - behøver at frygte nedgang.
Kald det held eller kald det hvad du vil, men tiden med skatte- og afgiftsstop har gjort os økonomisk stærkere og stærkere.
Tænk fremad
Man skal samtidig være opmærksom på, at mange af de lande vi konkurrerer med er bagud med velfærd. Det er de ved at rette op på, men det giver dem øgede skatter & afgifter og låneoptagelser med deraf følgende lønpres og alt det andet af samme skuffe, som Danmark i sin tid var ved at ryge i afgrunden på.
Som pilene peger i øjeblikket, er det realistisk at omkostningsspændet til vores konkurrenter i de kommende år yderligere vil kunne indsnævres? udlignes? overhales?
Ingen alarmklokker
En analyse af velfærdskommissionens rapport viser jo også, at udover et par kendte udsagn, bl.a. om, at vi lever længere med deraf nødvendige foranstaltninger, og at så mange som muligt af vore indbyggere bør være i job, så rummer rapporten ingen egentlige alarmklokker.