Produktnyt

(15.1.2008) Prisbelønnet, dansk te-fabrik på Sri Lanka har lanceret en ny te, der er plukket i området for "teernes champagne" og pakket i hele blade i håndsyede poser. To danskere, Geert Jensen og Mikael Rasmussen, lægger, med de to første bogstaver i deres respektive fornavne, navne til deres fællesejede te-fabrik, Gemi Teas Colombo Ltd., på Sri Lanka.

På øen, der tidligere hed Ceylon, dyrkedes tidligere udelukkende kaffe, hvad de færreste er klar over. Sygdom i kaffeplanterne medførte i 1865 omlægning til te-dyrkning, som siden blev en stor succes. En succes, som ikke blot de to danskere nyder godt af, men som nu også kan nydes af alle vi andre, og som forhandles under navnet "Princip".

Princip" er en storbladet te, plukket på skråningerne omkring Nuwara Eliya, der er Sri Lankas højest beliggende by, næsten to tusinde meter over havet. Byen kaldes Little England af de lokale, idet her oftest er diset og køligt. Men netop køligheden og den tynde luft er grundlaget for de frodige te-buske, der i 60érne blev plantet i et dengang aldeles jomfrueligt jungleterræn. Her dyrkes teernes champagne, og her findes plantagen bag den store Inverness single estate te.

Teplukkerne plukker de yderste to blade og en knop fra den enkelte busk. Bladene, som ikke findes større noget andet sted på kloden, tørres, men modsat andre teer uden at bladene knuses. For yderligere at bevare tebladenes udsøgte kvalitet og smag, pakkes disse manuelt i særlige poser, der sys en for en af srilankanske syersker. Poserne lægges desuden i endnu en pose, af folie, der sikrer,¤at tebladenes bevarer deres friskhed og aroma.

Al slags te, hvad enten den er sort, grøn eller hvid, er fra samme busk, men fra engrosvirksomheden Gemi A/S i Danmark, hvorfra den srilankanske te-fabrik ledes, lyder følgende råd: Vandet til den sorte te koges, mens vandet til den grønne og hvide te blot opvarmes til 80 grader. Anbefalet trækketid for den storbladede te er cirka seks minutter.

Gemi Tea Colombo Ltd. har tidligere vundet esportsammenslutningen National Chamber Exporters priser for henholdsvis største eksport for små virksomheder og mest værdiforøgende produkt i design, idé og smagsvarianter.



Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?