En madpakke smurt af mor eller far er altid noget helt specielt
Madpakken er den enkleste og mest geniale form for udtænkt fastfood nogensinde. Vi lever i en højteknologisk tid, også når det drejer sig om fødevarer. Specielt i udviklingen af frokostmad er der udvist stor fantasi, men man skal passe på ikke i flæng at bruge ordene sund mad? For hvad er sund mad, er det ligesom at tale om god kunst? Følsomme ord - men vel i realiteten uden præcision.
I Danmark har vi i generationer produceret nogle af de ypperste fødevarer, men det er vist for tiden gået lidt i glemmebogen - men heldigvis ikke i glemslen. Når man nu påtænker at genindføre institutionsmad, skal man passe gevaldigt på, at den ikke bliver for grøn (mager)! Det er ganske vist hypermoderne med frugt og grønt, og det kan i visse situationer være rigtigt, men kun hvis denne type fødevare er tilbehør og ikke gøres til maden.
Børn skal have tilstrækkeligt med kalorier og ikke mindst til frokost. På dette tidspunkt er der siden morgenmaden gået nogle timer, og børnene begynder at mangle ny energi. Så er det ikke nok med frugt og grønt og andre sunde kalorielette madtyper. De skal først og fremmest have kalorier, for dagen de har foran sig - inden aftensmaden - er lang.
Mange steder serverer man i den bedste hensigt alt for grønt, for det har eksperterne fortalt dem, men det kan være (er) hamrende forkert. Børnene skal nemlig først og fremmest have frokostklemmer og en kvart sød. Om de så ved dette måltid indtager nogle¤kalorier for meget spiller normalt ingen rolle. Det¤ regulerer sig selv, især gennem deres mulighed for at kunne gennemføre større fysisk udfoldelse.
Madpakken er et komplet, kompakt madsystem, der er lige til at spise. Systemet kræver et minimum af forarbejde, og resultatet kan indtages hvor som helst, når som helst og uden andre redskaber end fingrene.
Madpakken er også kulturhistorie
Den afspejler fødevareindustrien op igennem århundreder. Lad os kort kigge om bag indpakningen og følge denne udvikling. I den traditionelle madpakke til institutionsbørn befinder sig 3 stykker fastfood afprøvet med bravur gennem generationer. Systemet blev præsenteret for offentligheden første gang omkring år 1250 af forfatteren til Hakonar Saga. Han skrev om en nordboers genvordigheder med madpakken på en rejse om vinteren: Det var så koldt, at smørret ikke kunne smøres på brødet, så han måtte skiftevis bide af smørret og af brødet. Senere kom der pålæg på det smurte brød. Pølse og ost er noget af det ældste pålæg, vi kender.
Begge fødevarer kendes fra antikken og er således kommet til os ude fra.
Med den gradvise udvikling af en egentlig fødevareindustri (altså forarbejdning af landbrugsprodukter) i slutningen af forrige århundrede, opstod der nye former for pålæg, og selve ordet pålæg dukkede først op på det tidspunkt. Med opfindelsen og udbredelsen af kødhakkemaskinen blev farsspiser almindelig pålæg: frikadeller, hakkebøf men først og fremmest madpakkens piéce de résistance, leverpostejen. Fra l870'erne og frem var det ligefrem moderigtigt at spise leverpostej. Margarine er et andet produkt, der afspejler udviklingen af fødevareteknologien. Produktet blev fremstillet første gang af en fransk kemiker i 1870, og allerede i 1883 startede Otto Mønsted en stor margarineproduktion i Danmark. I de første år bestod basismaterialet hovedsageligt af oksetalg, men i 1890'erne eksperimenterede man sig frem til at bruge fedtholdige frugter som råmateriale. Margarinen fik på grund af sin lave pris hurtigt meget stor udbredelse. Ostens kvalitet blev mere ensartet og osten dermed mere populær som pålæg, da der i 1874 kom en fabriksfremstillet osteløbeekstrakt på markedet.
Som meget andet blev madpakken grundlaget for småindustri. Med væksten i industrialiseringen og flytningen fra land til by var der opstået et marked for færdiglavede madpakker. De tre madpakker, man fandt på Rosenborg Slot for ca. 15 år siden, og som var pakket ind i avissider fra 1886, har efter al sandsynlighed været købt i en kælderbeværtning eller hos en høker. Beværtningerne havde dem klar til salg om morgenen. Høkere kørte færdiglavede madpakker ud til arbejdspladserne ved frokosttid og solgte dem fra deres trækvogne. I takt med at kontor- og handelssektoren udviklede sig, kom fødevarebranchen med nye tiltag. Madpakken, eller frokostpakken som den hed hos mellemlagene, blev til en hel industri. Fra begyndelsen af det 20. århundrede kunne man på vej til arbejdet eller i frokostpausen trække madpakker fra automater, og der opstod smørrebrødsforretninger, der havde langt den største indtjening på salget af frokostpakker. I løbet af l920'erne dukkede smørrebrødsvogne op overalt i bybilledet. Her stod en mand i hvid kittel og trak madpakker af forskellig størrelse og pris ud af skuffer i en lille vogn. Den største forretning havde viktualiehandler Thingvad, København. Karakteristisk nok kaldte han sin virksomhed: Kjøbenhavns Smørrebrøds Fabrik.
Madpakken er fast food. Det er dens store fordel, og grunden til at den har holdt sig som den mest udbredte frokostspise i dette århundrede. Med indførelsen af industrialiseringen blev arbejdet stadig mere rationaliseret, og det indebar blandt andet en forkortelse af arbejdsdagen. Hermed forsvandt den lange spisepause midt på dagen, den der blev kaldt middagen. Man kunne ikke nå hjem og spise varm mad, som man havde gjort i århundreder. I stedet måtte man have maden med, og det mest praktiske var kold mad. Fra landet, som de fleste af den tidlige industris arbejdere kom fra, var man vant til at have mellemmadder med på markarbejdet, og man spiste i en formiddags- og en eftermiddagspause. På arbejdet i byens virksomheder havde man fortsat mad med til de to formiddags- og eftermiddagspauser, så da middagen blev umulig, tog man blot en ekstra stor pakke med af mellemmadder. 8-timers arbejdsdagen gjaldt også for de ansatte på kontoret og i forretninger. Frokostpakken var som skabt til dem.
Da kvinderne i 1950'erne trådte ud på arbejdsmarkedet i stort tal, var madpakken med de uundværlige klemmer blevet Danmarks Nationale Frokostret. På¤trods af ny fødevareteknologi og importerede retter og vaner har madpakken trods alt holdt sig som danskernes foretrukne frokostspise. I en tid med en rig variation af spise muligheder¤holder madpakken dog stand, og over for fancy food kan den¤konkurrere på smag, pris og fremstillingstid.
- Og så er den så dansk som næsten intet andet.
