Månedens spørgsmål i juli 2010 var:

Hvor ofte serverer du fisk?

Svarene fordelte sig således:

En gang om ugen 36,4%
To gange om ugen 22,7%
Ret sjældent 40,9%

 

Vi var her på redaktionen meget spændt på juli måneds undersøgelse. Der har nemlig været mange forlydender i aviser og på tv om, at fisk ikke mere blev serveret ret tit.

MEALS undersøgelse i juli 2010 giver heldigvis et helt andet resultat, nemlig at 59,1% af vore læsere serverer fisk 1-2 gange om ugen!

Fødevarestyrelsens anbefalinger om at spise fisk 2 gange om ugen, lever undersøgelsen ikke helt op til, men mon ikke, at styrelsen alligevel er nogenlunde tilfreds med vores tal.

Man anbefaler 200 gram fisk om ugen, og selvom forbruget går den rigtige retning, så bør det nævnes, at kostundersøgelser viser, at mange danskere ville have godt af at spise mere fisk.

Det bredere udvalg i detailhandelen af både ferske fisk og færdigretter, samt konserves og frosne produkter har utvivlsomt inspireret forbrugere, kantiner, institutioner og restauranter.

Tiden taler mere og mere for, at handle sundhedsrigtigt, og det afspejler sig derfor på salget af fisk i hele detailhandelen.

Det kan nås endnu. Prøv at grille fisken.

De fleste er vant til at grille pølser og bøffer og har måske aldrig prøvet, hvor nemt det er at grille fisk og skaldyr.

- Den oplevelse skylder de sig selv.

MEALS v/ Lizzie Bach

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?