Alt tyder på fortsat vækst for havnen

Med et plus på bundlinjen på 59 mio. kr. i 2011 leverede Esbjerg Havn sit bedste resultat nogensinde.

Esbjerg Havn, der¤arealmæssigt er Danmarks største havn, har i det forgangne år oplevet øget aktivitet på alle forretningsområder og en markant vækst i både godsomsætning og udlejning af arealer. Store investeringer i nye havneanlæg og stærke virksomheder på havnen er en væsentlig del af forklaringen.

Årsresultatet for 2011 på 59 mio. kroner er hele 26 procent bedre end resultatet i 2010, mens omsætningen er steget med 12 pct. til 157 mio. kr. Dermed blev 2011 målt både på omsætning og indtjening det bedste år i Esbjerg Havns historie.

Esbjerg Havn er del af en internationalt meget konkurrencedygtig energiklynge, og man ser en positiv udvikling inden for både olie og gas, vind og intermodal transport.

Esbjerg Havn er gearet til vækst, og resultatet baserer sig bl.a. på en stigning i godsomsætningen på 19 procent og en stigning i udlejede arealer på otte procent.

Bestyrelsesformand Flemming Enevoldsen ser den markante vækst som et tydeligt tegn på, at Esbjerg Havn har foretaget fornuftige strategiske valg. Esbjerg Havn investerer i disse år massivt i nye havneanlæg, der imødekommer virksomhedernes behov. Derfor har havnen været i stand til at følge med efterspørgslen.

Årets resultat viser en rekordhøj indtjening, selv om Esbjerg Havn for andet år i træk har fastholdt sine takster på et uændret niveau. Resultatet er altså udtryk for væsentligt øgede aktiviteter.

Direktør Ole Ingrisch tilføjer, at han ser gode grunde til fortsat optimisme, da der i de kommende¤år også vil være stor aktivitet i olie- og gasfelterne i Nordsøen. Det betyder meget for Esbjerg.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?