MEALS har hele tiden voksende besøgstal. Både hvad angår artikler, pressemeddelelser og leverandøroversigten Catering Guiden. Besøgstallene er for nuværende ca. 28.500 pr. måned.
De fleste besøg kommer ind den dag vi udsender Ugebrevet MEALS. Men vi vil naturligvis gerne have flere besøg generelt, selvom vi nok må indstille os på, da vi skriver for fagfolk, at det bliver i mindre ryk end i de forgangne år.
Derfor åbner vi et NYT skud på stammen, idet vi fra mandag den 27. august HVER DAG på vores hjemmeside vil bringe dagsaktuelle artikler (noter) om fødevarer, og om hvad der relaterer sig til denne sektor.
- Flere daglige besøg vil sikkert også få positiv indvirkning på kontakt til MEALS annoncører.
Malurt
Vi ønskede naturligvis at være helt klar til vores nye tiltag, men desværre¤har vores server ikke helt fulgt med opgaven og har lagt en tidligere backup af vores emailkartotek oven i det nuværende ajour-kartotek. Derfor kan der med denne udsendelse være mails, som rammer personer, som tidligere har sagt fra. Det beklager vi naturligvis. Modtagere som bliver ramt af denne fejl bedes besvare ugebrevet med "SLET" i emnefeltet.