Salling køber Fætter BR

Salling Group køber Fætter BR's varelager og butikker efter legetøjskædens konkurs. Prisen for købet hemmeligholdes muligvis fordi glade børn og deres forældre ikke skal få ondt af Salling-fortjenesten.

De kunder, der i den seneste uge er gået forgæves efter legetøj i Fætter BR efter kædens lukning kan måske alligevel se frem til i det nye regi at kunne besøge butikken i fremtiden.

Salling Group, der står bag kæder som Føtex, Netto og Bilka har indgået en aftale om at købe store dele af det Top-Toy-ejede Fætter BR, der gik konkurs i december. skriver Børsen.

Aftalen som Salling har indgået med konkursboets kuratorer, indebærer angiveligt både opkøb af Fætter BR's varelager, varemærkerettigheder og overtagelse af en række af butikkerne i Danmark.

Børsen gør opmærksom på, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen først skal godkende handlen, før den kan gå igennem.
 
 
Det bli`r aldrig det samme som før

Det britiske nej til brexit-aftale vil i fremtiden give stor usikkerhed blandt danske fødevarevirksomheder og landmænd.

Det markante nej i det britiske parlament til den brexit aftale, som Storbritanniens premierminister, Theresa May, har kæmpet for at få igennem i de seneste måneder vil udløse uoverskuelige vanskeligheder for indenlandske & udenlandske forhold.

Storbritannien er et meget betydningsfuldt marked og har længe været en tæt samarbejdspartner for de danske fødevarevirksomheder. Vi havde naturligvis håbet på, at aftalen var gået igennem, så vores medlemmer kunne have fået større vished for handlen med Storbritannien i fremtiden.

Ifølge en rapport fra Copenhagen Economics udarbejdet for Miljø- og Fødevareministeriet kan koste op mod 17 mia. kr. i mistet dansk vareeksport!

Vi håber stadig, at der kommer en aftale i hus, men anerkender også, at et hårdt brexit kan blive en realitet!

Træder Storbritannien ud af EU, kan landet ende med at blive betragtet som et tredjeland, på linje med andre ikke-europæiske lande.

I dag udsteder og underskriver dyrlæger osv. i fødevare- og kødkontrol årligt omkring 100.000 certifikater til eksport til tredjelande, hvilket vil sige lande uden for EU. Hvis vi også skal håndtere eksporten til Storbritannien som tredjeland, så har vi regnet os frem til, at vi skal udstede nye 50.000 certifikater.
 
 
Dine saltvaner

9 ud af 10 danskere spiser for meget salt!!

Tænker du over, hvor meget salt du får? 9 ud af 10 danskere får for meget salt. Bliv derfor klogere på dine saltvaner med ny test, og få tips til, hvordan du nemt kan spise mindre salt i din hverdag.

Det salt du drysser på maden ved bordet eller i madlavningen er for de fleste ikke det store problem. Bidraget fra madlavning og bordsalt udgør gennemsnitlig kun 11-12% af det totale saltindtag. Størstedelen af danskernes saltindtag kommer fra brød og kød og kødprodukter, herunder kødpålæg, men fx ost, færdigretter og lignende bidrager også med en del. Derfor er der god grund til at være opmærksom på de madvarer, vi får mest salt fra.

I gennemsnit spiser mænd 9-11 gram salt om dagen (omkring 2 teskefulde) mens kvinder spiser 7-8 gram. Det er langt over anbefalingerne i De officielle Kostråd på maksimalt 5-6 gram dagligt.

Så mange af os kan med fordel skære ned på saltet.

For meget salt i maden øger blodtrykket og påvirker andre faktorer, der øger risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdomme. Sparer du på saltet, falder dit blodtryk. Faldet er særlig stort, hvis du har for højt blodtryk, er overvægtig eller ældre.

Hvad kan du så selv gøre? Som forbruger kan du gå efter madvarer med mindre salt, når du køber ind og foretager smarte valg i de daglige  måltider.

Hvis du fx skifter dit traditionelle pålæg ud med rester fra aftensmaden kan du spare 1,7 gram salt.

Tag salt testen: Salttest.dk

 
Timing kan let være forskellen på differencen

I perioden 2019-2020 kommer der 6000 nye værelser på det københavnske hotelmarked, og ser man lidt længere frem, er niveauet på omkring 10.000 værelser. I dag er der 16.000 hotelværelser i København centrum, skriver Børsen.

Netop i dette scenarie har den norske rigmand Petter Stordalen valgt at gå ind på det københavnske hotelmarked med et erklæret mål om at få fat i 20 pct. af markedet. Han ejer bl.a. Nordic Choice.

Konkurrenten Brøchner Hotels udtaler, at man har respekt for Stordalens entré, men tilføjer, at timingen kunne vist været bedre fx kunne hotelåbningerne have ligget lidt mere spredt.

- Hovedstaden flyder over med nye hoteller, og 8.500 hotelværelser er på vej i København?!


PRESSEN & POSTEN
 
17-01-2019 | Omkring årtusindskiftet var der 12, men i de senere år er der kommet mange nye mikrobryggere til. (MEALS)

17-01-2019 | Det kendte kurhotel Skodsborg nord for København har i dag 83 værelser, og der skal efter planen tilføres yderligere 20. Ligeledes skal den fine Restaurant Kroun lukkes til fordel for et brasserie med rimelige priser og mere normal mad. Brasseriet skal have en bredere appel, og få borgerne i lokalområdet til at komme oftere på spisestedet, skriver Standby.dk. Såvel udvidelsen af hoteldelen som restaurantkonceptet forventes klar næste år, siger 50-årige Susanne Åberg, der sidste sommer blev ny administrerende direktør. Susanne Åberg har udnævnt Lasse Bursøe til ny hotelchef. Sidste år havde hotellet over 35.000 overnattende hotelgæster - Christina Zohnesen er hentet til som salgschef for hele Kurhotel S¤¤¤ kodsborg. (MEALS)
 
16-01-2019 | Kaffespecialist dropper New York og satser i stedet på Dubai og København. Specialkaffe-selskabet La Cabra rykker sit risteri til København for at få en større international stemme. Inden længe åbner kæden sin første kaffebar uden for Danmarks grænser. (MEALS)
 
15-01-2019 | Hollandsk ingrediensselskab nu i Danmark. En af Europas førende leverandører af økologiske hampefødevarer, leverandør af økologiske planteproteiner og betegnelsen superfoods oplyser at have vækstplaner med fx ny afdeling i København. (MEALS)

15-01-2019 | Er der noget galt i toppen. DF har mistet næsten 100.000 vælgere siden folketingsvalget viser vælger-vandring! En del af Dansk Folkepartis 2015-vælgere vil nu sætte kryds ved et nyt parti. Et folketingsvalg lurer ude i horisonten, og dét er derfor snart afgørende for vælgerne om de igen vil sætte deres kryds ved et andet parti, end de gjorde ved folketingsvalget i 2015. Det er i høj grad Dansk Folkeparti, der mister vælgere viser en ny analyse af vælgervandringer, som professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet har lavet for Altinget. Den viser tydeligt, at den fremragende tilslutning DF har fået ved de seneste valg er forduftet! Partiet er blevet utroværdigt ved i helt overdrevern grad at lege støtteparti til højre- & venstresiden, og den slags flaxeri gider vælgerne ikke i overdreven grad overlade til¤ partiet. (MEALS)
 
14-01-2019 | Hun åbnede sin første butik i 1949, men nu lukker Fru Jacobsen sin supermarkedskæde. I 1949 åbnede Ida Jacobsen sin første købmandsforretning, men nu har hun besluttet at afhænde de sidste butikker, som hun har drevet. (MEALS)

14-01-2019 | Kragerup Gods investerer millioner i udbygning af hoteldriften i 2019. Desuden lancerer man Danmarks første store bounce-bane, der skal sidestilles med godsets go high-anlæg. Bounce er et trambolin-anlæg, der er lige så udfordrende som go high i træerne, men dog ikke i de samme højder. (MEALS)
Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?