Landbrugsstøtten kommer under pres

Efter brexit giver det anledning til for EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager at melde ud, at hun¤ "frygter", at brexit vil udløse store vanskeligheder for EU om fordelingen af EU-budgettet.

EU gør opmærksom på, at der blandt de større udfordringer finder man fordelingen af de mange støttekroner som blandt andet landbruget får!

Men med den britiske udtræden varsler Vestager, at det europæiske budget bliver 15 pct. mindre, og det vil kunne få betydning for blandt andet danske landmænd.

Det sagde EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager klart og advarende i forbindelse med en nytårskur i Sønderjysk Landboforening.

"De penge, vi kommer til at mangle, bliver den helt store diskussion. Og nogen kommer til at have blikket stift rettet mod landbrugsstøtten," sagde Margrethe Vestager om de budgetforhandlinger, der uden briterne vil mangle 15 pct. af rådighedsbeløbet.

Hendes udsagn var sikkert et bestilt vink med en vognstang!
 
 
Budweiser går til angreb på Carlsberg

Verdens største bryggeri Budweiser har længe ligget inde med planer om at lægge en dæmper for deres samarbejde på Carlsbergs hjemmemarked. Dét er i sig selv ingen større overraskelse, og har i flere artikler i Meals været omtalt i en række artikler det seneste halve års tid.

Budweisers går nu til angreb og angriber Carlsberg på bryggeriets egen hjemmebane!

Budweiser er som bekendt verdens største ølproducent, og de vil skrue op for deres ølmærker: Corona, Budweiser, Leffe og Stella Artois, så de bliver mere fremtrædende i Danmark¤i fremtiden, lyder det i en pressemeddelelse fredag.

"De danske forbrugere interesserer sig meget for og ved meget om øl og de stiller store krav til produktkvaliteten. Vores sortiment passer perfekt til den stigende efterspørgsel efter Premium-øl. Vi vil i samarbejde med vores lokale partnere få indsigt i de lokale behov og tilføre vores viden fra hele verden for af den vej at forbedre den danske forbrugers oplevelse, når de nyder en af vores øl," siger Christophe Stevens, Area Manager Nordics for AB InBev.

AB Inbev vil fra nu af overtage ansvaret for marketing, salg og distribution af hele sit sortiment i Danmark.

Formålet med denne ændring er blandt andet at etablere stærke lokale partnerskaber.

Det er ikke kun Carlsbergs hjemmemarked, AB Inbev går til angreb på. Bryggeriet meddeler samtidig, at man også vil øge fokus på det svenske marked markant.

Fredagens udmelding kommer kort tid efter, AB Inbev fortalte, at bryggeriet ville satse endnu hårdere på det russiske marked, hvor Carlsberg, som igennem sit datterselskab Baltika, er det største bryggeri i landet.

Vicedirektør i AB Inbev, Maria Rocha Barros, har udtalt, at det amerikanske bryggeri vil "ligeligt konkurrere med den største spiller på det russiske marked om mindre end fire år".

Det har også været spekuleret i, om AB Inbev køber ølproducenten Anadolu Efes, som er den fjerde største ølproducent i landet.

Et sådan køb vil bringe amerikanerne op fra selskabets nuværende andenplads i Rusland til at måske blive markedsførende der.


Endnu en Kvotekonge er meldt til politiet

Fiskeristyrelsen indgiver ny politianmeldelse i sag om kvotekonger. Tidligere drejede det sig om fem politianmeldte fiskere, nu er der seks anmeldte oplyser styrelsen i en¤pressemeddelelse.

Anmeldelsen kommer, efter at Rigsrevisionen tidligere på året kritiserede Miljø- og Fødevareministeriets kontrol med kvoter og fiskefartøjer.

Kritikken medførte, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) blev frataget fiskeriområdet, som i stedet overgik til ligestillingsminister Karen Ellemann (V).

Kvotekonger er blevet en betegnelse for fiskere, der de seneste år har sat sig på en meget stor del af de danske fiskekvoter og derved har tjent gode penge på deres erhverv!

Fem kvotekonger blev ifølge Ritzaus oplysninger politianmeldt i kølvandet på Rigsrevisionens kritik, men i november måned kom det dog frem, at Fiskeristyrelsen havde trukket fire-fem politianmeldelser tilbage af de fiskere, som ellers var blevet politianmeldt.

Der er åbenbart slinger i valsen, for i stedet blev en embedsmand hjermsendt.

Fiskeristyrelsen oplyser, at man, ud over en ny politianmeldelse, har fremsendt yderligere dokumentation til politiet vedrørende de anmeldelser, der blev indgivet tidligere på året.

Styrelsen ønsker dog ikke at uddybe, hvad man nu har gravet frem om de igen anmeldte fiskere.

Ifølge Rigsrevisionens rapport ejer 16 store fiskere 66 procent af kvoterne for sild, makrel og industrifisk, mens ti store fiskere ejer 47 procent af kvoterne for torsk, rødspætte og jomfruhummer.

Fiskeri er åbenbart som med så mange andre erhverv, at der opstår monopoliserng!

 
 
Landbruget ser ud til at være på vej mod ny krise.

Efter et par års bølger med høje priser på landbrugsvarer ser det desværre ud til at de gode konjunkturer er ved at være overstået. Svineproducenterne er på vej ind i en ny lavkonjunktur, og mælkeproducenterne vil i årets løb følge efter.

Prisen på landbrugsvarer falder i hele verden, og det skyldes hovedsageligt fordi landmænd i hele verden har øget deres produktion. De gyldne år i en periode på nogle år er nu præget af det modsatte nemlig prisfald over det hele!

For de danske landmænd er det overraskende, at højkonjunkturen allerede klinger af.

Landbruget har siden 2008 været igennem en kæmpe krise med daglige underskud, men i 2016 begyndte landmændene igen at tjene gode penge.

Denne fest ser nu ud til at være slut!

Aktuelt og ikke mindst i de kommende måneder vil vise om¤ priserne falder til niveauer, der på daglig basis resulterer i underskud hos mange landmænd.



PRESSEN & POSTEN
 
11-01-2018 | Smørboblen bristet. Efter lang tids stigninger oplever forbrugerne nu, at priserne styrtdykker! Smørpriserne satte rekord i efteråret 2017, men nu drøner pris-boblen til jorden som en sten. (MEALS)

11-01-2018 | Svineeksport fra USA slår rekord, og går nu forbi alle tidligere højder! Der er øget salg af svinekød til mangfoldige lande, og det gør, at den amerikanske eksport på området nu omsætter til nye rekorder. (MEALS)
 
10-01-2018 | Det viser sig at kun få danskere køber deres dagligvarer på nettet! Nethandel med de daglige varer halter betydeligt efter det øvrige onlinesalg. Branchen tror dog optimistisk på kraftig vækst. (MEALS)

10-01-2018 | Kantinekokke erobrer kølediske med færdigretter på glas. De startede med at henkoge og sælge overskydende retter til ansatte¤i den kantine, de forpagtede. Nu findes deres takeaway-koncept i kølediske landet over, skriver FødevareWatch.
 
09-01-2018 | Honningproducent. Jakobsens ser stort potentiale i foodservice. For at skabe ny og mere vækst vil Skandinaviens største honningproducent i den kommende tid søge salget hen mod foodservice. (MEALS)

09-01-2018 | Kalu. For mere end 30 år siden etablerede Carl Henrik Skovdal handelsselskabet Kalu. Nu giver han ledelsen af selskabet videre til yngre kræfter, og de forventer forbedrede resultater i den nærmeste fremtid. (MEALS)
 
 
08-01-2018 | Fynsk tomatkonge bliver Europas største cannabis-producent. Det kendte gartneri Alfred Pedersen & Søn indgår samarbejde med verdens næststørste producent af medicinsk cannabis og bliver dermed Europas største producent af medicinsk cannabis. (MEALS)

08-01-2018 | Gebyrer. Fra nytår er den nye lov om betalinger trådt i kraft, og som noget nyt er der indført et generelt forbud mod at opkræve gebyrer for kunders brug af de mest almindelige betalingskort i forretninger. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet en vejledning, der uddyber de nye regler. Indtil nu har det været tilladt for fysiske forretninger at opkræve et gebyr, når en kunde betalte med et kreditkort. Og for internetforretninger har det været tilladt at opkræve gebyr hos en kunde, der betalte med et debet- eller kreditkort. (MEALS)

08-01-2018 | Coop gør sig klar til at teste 1100 butikkers rolle i onlinesats. Efter etableringen af Coop.dk Mad og lanceringen af måltidskasserne er detailkoncernen igen tilbage i tænkeboksen. Nu skal koncernens 1100 butikker i spil i forhold til onlinearbejdet, og i 2018 vil de første forsøg blive gennemført. (MEALS)
 
Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?