Canadas kødindustri jubler!

Kødbranchen i Canada regner med et regulært - måske historisk boom efter, at det nu står klart, at Canada træder ind i revideret udgave af frihandelsaftalen TTP.

I et tweet fra Davos skriver Canadas premierminister Justin Trudeau, at landet er trådt ind i den store frihandelsaftale TTP.

Frihandelsaftalen har dog siden, at USA's præsident Donald Trump trak landet ud af de sidste forhandlinger omkring aftalen sidste år, fået navnet CPTPP (Comprehensive and Progressive Agreement for Trans-Pacific Partnership red.), skriver Globalmeatnews.

Udsigten til friere eksport til bla. Japan og Mexico får den canadiske kødsektor til at juble højlydt og spå om tusindvis af nye job.

Chris White, der er formand for The Canadian Meat Council, forventer, at frihandelsaftalen vil generere 5.800 nye jobs i svine- og oksekødindustrien og generere et mersalg for 500 mio. canadiske dollar og understreger:

Jeg kan med sikkerhed sige, at vores industri er klar til at trække i arbejdstøjet!
 
 
 
 
 
Glatte ark

Modulet glatter de sidste vindinger i papirrullen ud, så arkene ligger helt glatte og klar til pakkerobotten. Mellemlægsark til palletering vinder frem i disse år. Arkene skæres fra en rulle, lægges mellem produkterne på pallen og holder dem stabile og beskyttede under transporten.

Men navnlig ved kraftige papirkvaliteter er der spændinger i de inderste vindinger af papirrullen. Det kan give buede ark, som pakkerobotten har svært ved at samle op.

Palcut introducerer en patenteret glatteløsning til deres fuldautomatiske arkdispenser. Palcut Smoother fjerner spændinger fra ark i papirkvaliteter på 250 g/m2 eller mere. Med løsningen ligger de afskårne ark helt plane på opsamlingsbordet, klar til pakkerobotten.

Med Palcut Smoother kan alt papiret på rullen udnyttes til afskårne mellemlægsark. Det reducerer miljøbelastningen og øger samtidig pakkelinjens oppetid, siger Lars Østergaard Jonasen, product manager hos Palcut A/S.
 
 
 
 
Kaffe og medarbejdertrivsel

En spritny undersøgelse viser, at god kaffe har positiv betydning for medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen. En YouGov-undersøgelse viser, at 60 procent af danskerne synes, at frokost og god kaffe er vigtige personalegoder for deres trivsel på arbejdspladsen!

Danske virksomheder øger i stigende grad deres fokus på medarbejdernes trivsel og motivation, og er derfor opmærksomme på at skabe arbejdsmiljøer, som er inspirerende i hverdagen for at fastholde kompetente medarbejdere.

Caféer og andre leverandører af kaffeløsninger kan derfor se en forretningsmulighed, når forbrugeren har høje krav til kaffens kvalitet!

Dét rækker ikke med blot at kunne tilbyde koldt vand, kaffe fra kanden og frokost!

Tendensen har i en årrække været, at virksomhederne har gjort meget ud af at kunne tilbyde deres medarbejdere ernæringsrigtige frokostbuffeter. Nu drejer det sig også om den stigende interesse i også at kunne tilbyde det helt rigtige arbejds- og pausemiljø til sine medarbejdere med kvalitetskaffe.

 
Den kendte blå Irma pige bliver grøn

Det utænkelige er ved at ske, nemlig at Irma pigen skal være grøn! Årsagen er, at Coop, som ejer Irma kæden, i en københavnsk butik vil vise, at økologien fremover vil være næsten¤hele sortimentet. Den grønne farve kommer også til at gælde facaden.

Bortset fra ganske få varer vil alle varer i den nye Irma-butik, som allerede er åbnet i København, udelukkende sælge¤økologiske varer.

Af en meddelelse fra Coop fremgår det, at man udover at skrue markant op for det økologiske sortiment, arbejder med indretningen af butikken, hvor det fx er de konventionelle varer, der kommer til at skille sig ud med mærkater på hyldeforkanten.

"Det at arbejde med økologi, som vi har gjort i Irma Øko, er som at arbejde i et lille laboratorium; det viser tydeligt, hvad vi kan på økologi - og nok så vigtigt; hvad vi ikke kan".

"Vi vi kan ikke dække det fulde køb, men med Irma Øko får vi forhåbentligt et afsæt til at bringe økologien videre til næste level, og det håber vi, at resten af branchen vil bakke op om, så vi sammen med forbrugerne kan handle os til en endnu bedre verden," udtaler Søren Steffensen, kædedirektør i Irma.

For at gøre yderligere opmærksom på den særlige Irma-version er det på fortovskanten ikke en blå Irma-pige, som inviterer indenfor. I stedet ser man en grøn pige, som kunderne vil kunne kende butikken på.


PRESSEN & POSTEN
 
25-01-2018 | Arla lukker stort mejeri. Arla nedlægger Brabrand Mejeri og flytter i stedet produktionen af en række yoghurtprodukter til andre mejerier. 160 Medarbejdere bliver påvirket. Efterspørgslen på mange af Arlas yoghurtprodukter er¤ stigende! (MEALS)

25-01-2018 | Coop holder ikke ord. Man kaster sig med stor kraft ind i priskrig og sænker prisen på over 1000 varer! Dagligvarekoncernen har hidtil ellers afvist at gå med i en priskrig. Dette forlydende holdt ikke længe, og nu er koncernens nye strategi at sænke prisen i de fleste af sine kæder. (MEALS)
 
 
24-01-2018 | Mistet storkunde. En udlandsk stor kunde hos Aurion opsagde samarbejdet, og det gik hårdt ud over mel- og morgenmadsvirksomheden Aurion. Direktør Brian Tholstrup Nybo, fik holdt hjulene i gang, og nu vokser bundlinjen for første gang i tre år. (MEALS)

24-01-2018 | Rekordkurs. De nye omsætningstal fra Danmarks Statistik for november 2017 viser, at fødevare- og drikkevareindustrien fortsat har kurs mod et rekordstort 2017. (MEALS)
 
 
 
23-01-2018 | Kasseløse butikker. Amerikanske Amazon har nu åbnet¤ sin første kasseløse dagligvarebutik, og samme forlyder at være på vej¤i Danmark. Kasseløse dagligvarebutikker forlyder at blive mere og mere almindelige i fremtiden! Kasseløse supermarkeder er en type af butikker, vi først kommer til at se i fremtiden, men det vil udfordre, at kunderne skal vi være villige til at afgive informationer om vaner i forhold til indkøb?? (MEALS)

23-01-2018 | Test i Coop sat på pause. Supermarkedskæden Coop har i flere år haft en prøveperiode i gang, hvor man skanner sine varer med sin mobiltelefon, når man tager dem. Varerne lægger man så i sin indkøbspose og går hen til en særlig udgang, hvor man betaler med sit kort. Projektet er dog sat på pause, men informationschef Jens Juul Nielsen forventer ifølge Ritzau, at Coop senere vil brede betalingsformen ud i hundredvis af butikker. Han slår fast, at når teknologien er klar til det, vil butikker som Amazon Go også komme på tale her i landet. (FødevarerFokus)
 
 
 
22-01-2018 | Discounten er død, mener Føtex direktør Thor Jørgensen, som med succes har dumpet priserne på en lang række produkter i Føtex. Kunderne strømmer til, og direktøren mener, at discounten som begreb nu er lagt i graven. (MEALS)

22-01-2018 | Svanemærket. Danmarks første og eneste svanemærkede restaurant, Restaurant Marina Furesøbad var igen i 2017 nomineret til CSR-prisen 2017 af Furesø Kommune. De fik ikke prisen, men udtaler, at de fortsat vil arbejde for gode vilkår på arbejdspladsen og i lokalområdet. (MEALS)

22-01-2018 | Milliardtab i landbruget kan give problemer for bankerne. Det kan få stor betydning for bankernes nedskrivninger, hvis landbruget, som det tyder på, går hårde år med store underskud
i møde. (MEALS)

 

 
Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?