Ren bilbro over Kattegat

Det myldrer med ideer fra det blåt flertal, og nu også for ideen om en ny bro mellem Jylland og Sjælland, men uden jernbane. "Jeg ville ikke have det godt, hvis jeg var direktør i DSB." udtaler en sagkyndig til P1 Morgen.

Regeringen og DF har nemlig meldt ud, at de vil undersøge mulighederne for at bygge en bro over Kattegat - men kun for biltrafik, og det kan naturligvis gå ud over togtrafikken.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) lægger vægt på besparelsen ved at droppe tog. En bilbro "vil koste knap 60 milliarder kroner. Hvis man nøjes med en ren vejforbindelse, så ville den kunne betales, uden at statskassen skal have penge op af lommen", siger han til DR Nyheder, og ministeren vil nu sætte yderligere undersøgelser i gang.*

De nye toner kommer som reaktion på en ny rapport fra Vejdirektoratet. Den viser, at udgifterne til en ren bilbro vil kunne tjenes ind på 32 år, hvis bilisterne betaler 240 kroner for en tur mellem Jylland og Sjælland.
 
 
Knuthenlund-økolog giver fortabt

Susanne Hovmand-Simonsen, der siden 2006 har ejet Knuthenlund Gods på Lolland, som hun har udviklet til at være et 900 hektar stort landbrug og mejerivirksomhed, må efter et større millionunderskud i 2017 sælge godset for at sikre driften.

Efter i en årrække at have arbejdet med udviklingen af det økologiske landbrug og den økologiske fødevareproduktion, har Susanne Hovmand-Simonsen solgt det store lollandske Knuthenlund Gods til et lokalt brødrepar, fordi det økonomisk ikke har været en bæredygtig forretning.

"Selv om jeg selvfølgelig havde andre ambitioner med Knuthenlund, er jeg meget tilfreds med den aftale, vi nu har landet med de nye ejere, som jeg har kendt siden min barndom. Jeg har sat en masse godt i gang her på Knuthenlund, og jeg glæder mig over, at økologien lever videre med de nye ejere," siger Susanne Hovmand-Simonsen.

Køberne er Erik og Andreas von Rosen.
 

Færre farlige fødevarer når butikkerne

Der er dog ikke nødvendigvis tale om en permanent nedadgående tendens i antallet af tilbagekaldelser, forklarer beredskabschef i Fødevarestyrelsen, Nikolas Hove.

I 2015 advarede danske fødevarevirksomheder i 230 tilfælde forbrugerne om en farlig fødevare. For eksempel fordi der var konstateret salmonella i hakket kød eller listeria i laks. I 2017 lå tallet på godt 150 tilbagekaldelser, viser en aktuel opgørelse fra Fødevarestyrelsen.

Tilbage i 2013 var vi helt nede under hundrede sager. Så det kan være tilfældige udsving i antallet. Men det går i hvert fald ikke den gale vej, som mange mener. Desuden skal man hæfte sig ved, at danske virksomheder stort set uden undtagelse reagerer både hurtigt og efter bogen, når de finder fejl i deres varer.

Derfor er det også uhyre sjældent, at man må skrue bissen på og påbyde virksomhederne at kalde varer tilbage.


 
 
 
Økologisk frugt falder i pris

Prisen på de økologiske varer i frugt- og grøntafdelingen fortsætter med at gå nedad, viser et pristjek, som Forbrugerrådet Tænk har foretaget i 11 supermarkeder og discountbutikker.

I et pristjek, som Forbrugerrådet Tænk har foretaget i 11 supermarkeder og discountbutikker, trækker Aldi sig ud som det sted, hvor det for øjeblikket er billigst at købe 11 almindelige varer fra den økologiske del af frugt- og grøntafdelingen.

Ifølge Jyllands-Posten indikerede pristjekket også, at prisen på økologiske varer i løbet af de seneste år er faldet med fem pct.

Prisen for de 11 økologiske varer var i Aldi på 112 kr., hvilket er 23 kr. lavere end hos den næstbilligste butikskæde, som var Lidl. Priserne blev tjekket i uge fem, og dyrest var Meny, hvor en kurv med varer fra de samme 11 kategorier kostede 220 kr.

Økologien har fået volumen og er blevet et konkurrenceemne for butikkerne, som bruger økologien til at tiltrække kunder. Det giver stigende efterspørgsel, større udvalg, lavere priser og¤ nye kundegrupper, hvilket naturligvis betyder stigende efterspørgsel!


PRESSEN & POSTEN
 
 
 
22-03-2018 | Bøf de kan li´. USA's bøfeksport til Japan går mere end strygende. Både på værdi og volumen er det japanske marked vokset til at indtage placeringen som det absolut vigtigste eksportmarked for amerikansk oksekød. I det hele taget har USA god fremgang på eksport til flere & flere lande på kloden! (MEALS)

22-03-2018 | Nyt rekordår for Københavns største hotelgruppe. Fra 2016 til 2017 steg omsætningen i Arp-Hansen Hotel Group fra 1,1 milliarder kroner til lidt over 1,2 milliarder kroner. Alle kædens hotelenheder har bidraget. Arp-Hansen har nu en egenkapital på over to milliarder kroner. (MEALS)
 
 
21-03-2018 | Vidste du, at mere end 2.728.000 mennesker i Danmark i dag går på arbejde? Det er faktisk ny danmarksrekord. Det kan vi godt være stolte af! For regeringens fokus på bedre vilkår for virksomhederne, lavere skatter og en mere retfærdig balance mellem at være på offentlig forsørgelse og i arbejde har været med til at understøtte den positive udvikling. (MEALS)
 
21-03-2018 | 26.178 besøgte den ottende udgave af fødevaremessen Foodexpo, som sluttede tirsdag i Messecenter Herning. Messen fik en lille fremgang for både udstillere og besøgende. (MEALS)
 
 
 
 
20-03-2018 | Mette Gjerskov vandt. Den tidligere minister Mette Gjerskov (S) vandt afstemningen om kandidatur mandag aften i Roskilde.¤ Mette Gjerskov (S) vandt over Niels Jespersen i opgøret om titlen som socialdemokraternes folketingskandidat i Roskilde. (MEALS)

20-03-2018 | Danish Crown og Tulip køber DK-Foods af kapitalfond og ledelse. Med købet af pepperonigiganten DK-Foods bliver Danish Crown-koncernen med et slag europæisk markedsleder på pepperoni til pizzaer. Sælger er Maj Invest Equity og direktionen. (MEALS)
 
 
 
19-03-2018 | Den spidse blyant. Margrethe Vestager, EUs førende bødeskriver, er klar med ny digital beskatning, og hendes plan er, at der skal sættes en stopper for it-firmaernes skattefiduser, som hun formoder, at de benytter sig af?! EU-Kommissionen præsenterer derfor i løbet af de kommende dage udspil til 'digital beskatning' i Europa med det lønlige formål, at sætte en stopper for it-firmaers skattefiduser i Europa. (MEALS)

19-03-2018 | Mærsk-selskab ramt af nyt stort hacker-angreb. Hackere har nemlig stjålet 60.000 vigtige mails gennem 11 måneder. Mærsk-rederiet Svitzer er i næsten 11 måneder i al ubemærkethed blevet lænset for næsten 60.000 e-mail i stort hacker-angreb. (MEALS)
 
Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?