Er turismekroner i farezonen?
Stat, regioner og kommuner bruger i dag 650 millioner kroner om året på at styrke dansk turisme. For HORESTA er det afgørende, at de penge også er til rådighed for turismen, efter at det nye erhvervsfremmesystem er endeligt vedtaget på Christiansborg. Lige nu er det langt fra sikkert.
Regeringen offentliggjorde onsdag en aftale med Kommunernes Landsforening, som lægger op til, at hele det regionale niveau pilles ud af ligningen. Fremover skal erhvervsfremmesystemet hvile på to ben:
Det statslige og det kommunale. Det betyder, at de årlige 150 millioner kroner fra de regionale vækstfora til turisterhvervet svæver i et ingenmandsland, indtil der er fundet en model for dem.
"Vi bakker op om, at hele erhvervsfremmesystemet skal forenkles. Men vi har samtidig øjnene rettet imod, at turismen ikke mister ressourcer i den forbindelse. Det er afgørende, at erhvervsfremmemidlerne fortsat kommer turismen til gode, og at de bliver fordelt på en måde, der styrker dansk turisme", siger Kirsten Munch, HORESTA.
Aftalen mellem regeringen og KL lægger op til, at den kommunale turismefremmeindsats skal forankres i 15-25 destinationsselskaber, som i dag arbejder med destinationsudvikling, markedsføring, kompetenceudvikling m.v., og at der etableres en destinationsudviklingspulje øremærket til lokale turismeprojekter i destinationsselskaberne. Dermed er turismen for første gang nævnt i forbindelse med det nye erhvervsfremmesystem.
"I de anbefalinger regeringens ekspertgruppe kom med, var turismen slet ikke behandlet. Det er en stor fejl, og vi kan kun være tilfredse med, at politikerne har lyttet til vores indsigelser", siger Kirsten Munch, og fortsætter: "Vi ser positivt på, at der nu er lagt op til, at kommunerne kommer til at spille en central rolle, både når dette gælder erhvervsfremme og turismefremme. Det er vigtigt med en stærk lokal forankring, men det må ikke ende med 98 selvstændige indsatser, og derfor er det vigtigt, at der bliver skabt det rette grundlag for stærke tværkommunale samarbejder i destinationsselskaber".
Et af HORESTAs største bekymringspunkter er, at de midler, som regionerne og de regionale vækstfora råder over, umiddelbart samles på statsligt niveau uden hensyn til, at de i dag er afgørende for vigtige turismeindsatser og faktisk finansierer flere destinationsselskaber.
"De nuværende midler til dansk turisme skal sikres. Det er afgørende, at dansk turisme og destinationsselskaberne også efter en reform af erhvervsfremmesystemet kan regne med den fornødne finansiering. Målet med en forenkling af erhvervsfremmesystemet må være at styrke dansk turisme og vores muligheder for at skabe vækst og jobs i alle egne af landet. Ikke det modsatte", siger Kirsten Munch.
Stat, regioner og kommuner bruger i dag 650 millioner kroner om året på at styrke dansk turisme. For HORESTA er det afgørende, at de penge også er til rådighed for turismen, efter at det nye erhvervsfremmesystem er endeligt vedtaget på Christiansborg. Lige nu er det langt fra sikkert.
Regeringen offentliggjorde onsdag en aftale med Kommunernes Landsforening, som lægger op til, at hele det regionale niveau pilles ud af ligningen. Fremover skal erhvervsfremmesystemet hvile på to ben:
Det statslige og det kommunale. Det betyder, at de årlige 150 millioner kroner fra de regionale vækstfora til turisterhvervet svæver i et ingenmandsland, indtil der er fundet en model for dem.
"Vi bakker op om, at hele erhvervsfremmesystemet skal forenkles. Men vi har samtidig øjnene rettet imod, at turismen ikke mister ressourcer i den forbindelse. Det er afgørende, at erhvervsfremmemidlerne fortsat kommer turismen til gode, og at de bliver fordelt på en måde, der styrker dansk turisme", siger Kirsten Munch, HORESTA.
Aftalen mellem regeringen og KL lægger op til, at den kommunale turismefremmeindsats skal forankres i 15-25 destinationsselskaber, som i dag arbejder med destinationsudvikling, markedsføring, kompetenceudvikling m.v., og at der etableres en destinationsudviklingspulje øremærket til lokale turismeprojekter i destinationsselskaberne. Dermed er turismen for første gang nævnt i forbindelse med det nye erhvervsfremmesystem.
"I de anbefalinger regeringens ekspertgruppe kom med, var turismen slet ikke behandlet. Det er en stor fejl, og vi kan kun være tilfredse med, at politikerne har lyttet til vores indsigelser", siger Kirsten Munch, og fortsætter: "Vi ser positivt på, at der nu er lagt op til, at kommunerne kommer til at spille en central rolle, både når dette gælder erhvervsfremme og turismefremme. Det er vigtigt med en stærk lokal forankring, men det må ikke ende med 98 selvstændige indsatser, og derfor er det vigtigt, at der bliver skabt det rette grundlag for stærke tværkommunale samarbejder i destinationsselskaber".
Et af HORESTAs største bekymringspunkter er, at de midler, som regionerne og de regionale vækstfora råder over, umiddelbart samles på statsligt niveau uden hensyn til, at de i dag er afgørende for vigtige turismeindsatser og faktisk finansierer flere destinationsselskaber.
"De nuværende midler til dansk turisme skal sikres. Det er afgørende, at dansk turisme og destinationsselskaberne også efter en reform af erhvervsfremmesystemet kan regne med den fornødne finansiering. Målet med en forenkling af erhvervsfremmesystemet må være at styrke dansk turisme og vores muligheder for at skabe vækst og jobs i alle egne af landet. Ikke det modsatte", siger Kirsten Munch.
Amazonkunder får ekstra rabat
Amazon vil vide mere om Whole Foods-kunders indkøbsmønstre og tilbyder derfor en yderligere rabat til medlemmer af kundeprogram. I fremtiden vil Amazone give medlemmer af handelsplatformens kundeprogram yderligere 10 pct. rabat på allerede nedsatte varer i den amerikanske supermarkedskæde Whole Foods. Programmet er allerede testet i Florida og vil til sommer rulles ud i Whole Foods 365 butikker.
Det skriver mediet IGD Retail Analysis, der i en analyse blandt andet henviser til, at det nye program har til formål at adressere kunders opfattelse af Whole Foods priser, der anses for at være i den dyrere ende.
"Kundeprogrammet skal bidrage til at forbedre supermarkedskædens konkurrenceevne og øge besøgstallet!
Forventningen er, at flere kunder vil blive medlemmer af programmet og i den forbindelse øge Amazones indsigt i sine kunders indkøbsvaner. I fremtiden vil det således være muligt at lave personlige tilbud til kunder, fordi Amazone får ny indsigt i samspillet mellem online- og offline-shopping adfærd," skriver IGD Retail Analysis i sin analyse.
Whole Foods Market er en supermarkedskæde, der har en grøn profil og for eksempel ikke sælger madvarer med kunstige farvestoffer og sødemidler. Amazon opkøbte i 2017 Whole Foods for 13,7 mia. dollar - eller 91 mia. kr.
Amazon vil vide mere om Whole Foods-kunders indkøbsmønstre og tilbyder derfor en yderligere rabat til medlemmer af kundeprogram. I fremtiden vil Amazone give medlemmer af handelsplatformens kundeprogram yderligere 10 pct. rabat på allerede nedsatte varer i den amerikanske supermarkedskæde Whole Foods. Programmet er allerede testet i Florida og vil til sommer rulles ud i Whole Foods 365 butikker.
Det skriver mediet IGD Retail Analysis, der i en analyse blandt andet henviser til, at det nye program har til formål at adressere kunders opfattelse af Whole Foods priser, der anses for at være i den dyrere ende.
"Kundeprogrammet skal bidrage til at forbedre supermarkedskædens konkurrenceevne og øge besøgstallet!
Forventningen er, at flere kunder vil blive medlemmer af programmet og i den forbindelse øge Amazones indsigt i sine kunders indkøbsvaner. I fremtiden vil det således være muligt at lave personlige tilbud til kunder, fordi Amazone får ny indsigt i samspillet mellem online- og offline-shopping adfærd," skriver IGD Retail Analysis i sin analyse.
Whole Foods Market er en supermarkedskæde, der har en grøn profil og for eksempel ikke sælger madvarer med kunstige farvestoffer og sødemidler. Amazon opkøbte i 2017 Whole Foods for 13,7 mia. dollar - eller 91 mia. kr.
Pølseindustrien i god gænge
En lille men effektiv niche, hvor Danish Crown sælger naturtarme til pølseproducenter, er ved at vokse sig stor. I første halvår for Danish Crown fremhæves tarmsalget, der ligger i selskabet Dat-Schaub, meget positivt, og med god udsigt om fortsat vækst. Danish Crown købte de sidste andele af Dat-Schaub for halvandet år siden, og det har givet mulighed for at fokusere mere på det. Der er naturligvis gjort et godt salgsarbejde, tilmed er markedet stærkt, og så har vi købt op i Chile og Brasilien, fortæller administrerende direktør for Danish Crown Jais Valeur om fremgangen. Lige nu nyder nicheforretningen godt af, at solen skinner over Europa. og det giver lyst til at tænde op for grillen. Det vejr, vi ser i Europa lige nu, er fremragende for pølsemarkedet. Der skal grilles, og det er noget, man kan se på pølsesalget. Men vi ser også en solid fremgang i Latinamerika og i USA, siger direktøren.
Danish Crown er lykkedes med at blive en af de to førende producenter og sælgere af pølsetarm i verden. Og det har åbnet døre over hele verden.
Tidligere har markedet været meget præget af små aktører rundt omkring. Men vi er lykkedes med at globalisere markedet og kan tilbyde en ensartet, høj kvalitet og servicere de største munder.
Dét er det, der gør forskellen, siger Jais Valeur.
Det er samtidig en ganske lukrativ forretning. Dat-Schaub omsatte for fire milliarder kroner sidste år med et driftsresultat på 424 millioner kroner.
Dermed stod datterselskabet for blot seks procent af Danish Crowns omsætning, men hele 22 procent af driftsresultatet. Den store overskudsgrad er delvist udløst af, at tarme er ganske billige, og nogle steder bliver set som en overskudsvare. Og en vare, som Danish Crown selv har fra sine slagterier.
Cirka 20 procent af tarmene leverer vi selv, men resten er vi ude at hente i verden. Vi har produktion i USA, Chile, Colombia, Portugal og
Kina. Så det er en global virksomhed, vi har her - i en meget interessant niche, der vokser, afslutter direktøren.
PRESSEN & POSTEN
24-05-2018 | Færre arrangementer på Folkemødet. Folkemødet har siden sin begyndelse hver gang vokset sig større og større, men det er ikke tilfældet i år? Folkemødet byder for første gang på færre arrangementer end året før. (MEALS)
24-05-2018 | Madværkstedet vender tilbage. Fødevarebranchens nye fagmesse er tilbage 26.-27. marts 2019. Madværkstedet byder på produktnyheder i Lokomotivværkstedet i København. (MEALS)
24-05-2018 | Madværkstedet vender tilbage. Fødevarebranchens nye fagmesse er tilbage 26.-27. marts 2019. Madværkstedet byder på produktnyheder i Lokomotivværkstedet i København. (MEALS)
22-05-2018 | Fleggaard satser på onlinehandel. Grænsekøbmanden Fleggaard ser store muligheder i nettet og har derfor planer om at udvide koncernen med tiltag online. (MEALS)
22-05-2018 | Rema 1000 vil nu også sælge såkaldte grimme grøntsager. Man starter derfor op med et initiativ, der skal øge antallet af krumme agurker og skæve peberfrugter, som vil kunne sættes til livs af dagligvarekunder i stedet for at ryge i producenternes skraldespande. (MEALS)
22-05-2018 | Rema 1000 vil nu også sælge såkaldte grimme grøntsager. Man starter derfor op med et initiativ, der skal øge antallet af krumme agurker og skæve peberfrugter, som vil kunne sættes til livs af dagligvarekunder i stedet for at ryge i producenternes skraldespande. (MEALS)
