Ferie 16/7 - 12/8

MEALS & CATERING GUIDEN blev etableret i 1983.

Det er naturligvis fortsat en glæde, at holde kontakt med det store antal læsere af artiklerne i den daglige udsendelse af MEALS.

Også leverandøroversigten Catering Guiden får mange klik.

Ønsker de at blive optaget på mail-listen, så skriv en mail til mail.dk - det er gratis!

Redaktionen glæder sig til fortsat godt samarbejde.

Med venlig hilsen

MEALS
John Christensen, redaktør
 
 
 
 
Mindre økomælk

Halmhøsten slår fejl og resulterer i mindre økologisk mælk, og det er meget alvorligt! Det betyder mindre økomælk til supermarkederne, dårligere økonomi for landmændene og problemer med at levere biomasse til varmeværkerne, for blot at nævne nogle af konsekvenserne af, at der er langt mindre halm og fodergræs at høste på de tørkeramte marker, end landmændene har brug for. Det betyder, at malkekøer bliver slagtet før tid, samtidig med at landbruget er presset af kontrakter om at levere halm til fjernvarmeværkerne.

"Landbruget bliver tit beskyldt for at pive lidt, og det prøver jeg at holde mig ude af. Men nu har jeg været med i 30 år, og jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det her er vildt alvorligt," siger Carsten Kløcker, der er chef for planteavl i Djursland Landboforening.

På grund af tørken er det nu for sent at redde halmhøsten, og den er mange steder reduceret til det halve af normalen. Det meste af græsset er også gået tabt. Majsen kan dog endnu nå at blive reddet, men kun hvis der snart falder noget regn.

"De konventionelle landbrug vil skifte til andet foder. De kan fodre mere med korn, som man kan købe op, men det betyder en lavere mælkeydelse og dårligere økonomi," siger Carsten Kløcker.

Endnu værre er det for økologerne, for de kan ikke bare erstatte halmen med andet foder, og det har haft konsekvenser for Mikkel Juhl Nielsen, der er økologisk kvægbonde i nærheden af Rønde.

"Vi har selv slagtet nogle af vores køer for at have færre munde at mætte. Vi slagtede 11 i går ud af de omkring 170, vi har," siger han til DR Østjylland. Som formand for økologi-udvalget i Djursland Landboforening har han hørt lignende meldinger fra sine kolleger.

"Jeg vil forvente, at der bliver mindre mælk til rådighed fra de økologiske køer," siger han.

Flere steder er der initiativer i gang for at udnytte halmen bedre, og på Djursland har landboforeningen oprettet en halmbørs. Her kan landmænd skrive sig på, hvis de enten vil købe eller sælge halm eller grovfoder.

Normalt snitter landmændene en del af halmen og pløjer ned i jorden for at forbedre jordkvaliteten, men i år bør de i stedet sælge den til andre landmænd, mener planteavlschef Carsten Kløcker.

"Alle kan se, at det er en helt anden situation end normalt, og derfor er der en stor vilje til at hjælpe hinanden. Hvis du ser på det store billede, er det en dråbe i havet, men for den enkelte landmand kan det gøre en forskel, hvis naboen kan stille noget til rådighed," siger Carsten Kløcker.

Landbruget håber også, at mange varmeværker vil gøre landmænd fri af deres aftaler om at levere deres sparsomme halm til fjernvarmen.

I Nordjylland har mindst ét varmeværk løst landmændene fra deres kontraktlige forpligtelser, og formanden for kvægavlerne på Djursland, Mogens Hjort Jensen, håber, at østjyske værker vil gøre det samme.

"Der er ikke nok halm til dyrene og til at opfylde alle kontrakterne til varmeværkerne. Hvis varmeværkerne vælger at sige, at de vil prøve at fyre med noget andet, og halmen kan bruges til dyrene, så er det knapt så alvorligt. Men som det ser ud lige nu, er der akut mangel på halm," siger Mogens Hjort Jensen.

Et af de største biomasse-værker er Lisbjerg kraftvarmeværk i det nordlige Aarhus, og her fortæller funktionschef Kenneth Egeskov, at værket teknisk set kan nøjes med at fyre med 50 procent halm. Men det fungerer bedst at bruge 100 procent halm, og værket vil se ansøgninger, før de tager stilling til, om landmænd kan løses fra forpligtelsen til at levere.
 
Den nyetablerede mælkebørs vokser

Men ingen danske landmænd har tilmeldt sig Milk¤2 Markets. Selskabet mener derfor, at Arla bruger sin dominerende stilling til at holde konkurrenter væk og har derfor klaget til danske konkurrencemyndigheder og EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, skriver Børsen.

Ligeledes oplyser bladet, at Vestager¤tidligere i år har bedt Anders Hastrup, som er formand bag Milk 2 Market, om at kontakte de danske myndigheder.

Hun understregede, at gennemsigtighed på markederne er vigtig for EU, og vi håber, at kommissæren nu vil tage en seriøs samtale med Arla, så det sikres, at mejeriets leverandører har mulighed for på en mælkebørs at få testet, om Arlas mælkepris nu også er den rigtige!

Mange mælkeproducenter og blandt andet deres bank ønsker sikkerhed for, at de får den bedste pris. Det ved de ikke noget om i dag, siger Andreas Hastrup.

Arla har tidligere oplyst, at selskabet selvfølgelig overholder reglerne.

 
 
ØKO rammes af tørken

Den tørre virkelighed, som for øjeblikket rammer Danmark, rammer landets landmænd og ikke mindst de økologiske bedrifter, der på markerne høster lave udbytter som resultat af den efterhånden lange tørke,¤siger formanden for Økologisk Landsforening Per Kølster.

"Det er naturligvis noget, vi taler om med forsigtighed, for vi skal jo ikke male fanden på væggen. Men fanden har nu vist sit ubehagelige ansigt længe. Værst er de akutte problemer for dem, der har dyr på græs, fordi græsvæksten jo er holdt helt op. Økologiske mælkeproducenter kan i modsætning til de konventionelle ikke kompensere for det økologiske foder med, hvad der ellers er på markedet," siger formanden.

Han siger videre, at tørken vil gå ud over nogle af de planer, som blandt omlæggende landmænd er i færd med at gennemføre i retning af økologisk drift.


PRESSEN & POSTEN
 
11-07-2018 | Taxamangel. Problemer med at skaffe en taxa er store fortæller en nordjysk hoteldirektør.¤ At slutte en ferie eller en god restauranttur af med at stå og vente op til halvanden time på en taxa, er bare en 'øv-oplevelse'. Det fortæller direktør for Viking Hotel i Sæby, Brian Fabricius. Han har et problem, som han langtfra står alene med på hans hotel, nemlig at skaffe en taxa til gæsterne.

11-07-2018 | Danske økologiske vinproducenter vokser. På bare tre år har de de danske vinproducenter omlagt deres marker til økologisk produktion. Der er tale om, at en andel af vinarealet er vokset fra 23 til 55 pct., og væksten ser ud til at fortsætte. (MEALS)
 
10-07-2018 | Tørken er perfekt for druerne. Vinavlere vil kunne regne med rekordhøst. Landmænd kan i stedet frygte sig ramt af tørken. (MEALS)

10-07-2018 | Netsupermarkedet Nemlig com har scoret en omsætningsvækst på 25 pct. i det seneste regnskab. Dét harmonerer med, at nettet i al almindelighed fortsat er stedet, hvor omsætningen stiger & stiger! (MEALS)
 
 
09-07-2018 | Mange nye hotelværelser. De danske hoteller har haft en overnatningsvækst på over 20 pct. i perioden mellem 2012 og 2016. Til gengæld ændrede den samlede hotelkapacitet sig ikke nævneværdigt, men det ønsker branchen at gøre noget ved. I HORESTAs seneste hotelopgørelse er der igangsat hotelprojekter på tværs af landet, som samlet giver flere end 10.000 nye værelser frem mod 2022. Det er særligt København, der driver væksten med flere end 8.000 nye værelser, men der er også store projekter at finde i Odense, Sønderborg og Aarhus. (MEALS)

09-07-2018 | Friland mangler grise. Med et aktuelt tillæg på frilandsgrise 5,80 kr. pr. kilo, mener direktør i Friland, Henrik Biilmann, at det økonomiske grundlag skulle være klar, når man skal forsøge at finde flere leverandører. (MEALS)
 
Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?