Danske fiskeres torskekvoter sættes ned
Dansk fiskeri skal til at indstille sig på væsentligt mindre fangster af torsk i både Nordsøen og Skagerrak næste år. Det ligger nemlig fast, efter at EU's fiskeriministre er nået til enighed om fiskekvoterne for 2019 i Nordsøen. Fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) er dog tilfreds med resultatet.
"En række af de kvoter, der er vigtige for dansk fiskeri, kommer til at stige i 2019. Samtidig har vi reduceret andre kvoter for at sikre bæredygtig udnyttelse af en række bestande," udtaler hun. Samlet set er hun godt tilfreds med det resultat, hun kommer hjem med fra Bruxelles.
For torsk er kvoten i Nordsøen sat ned med 35 pct., mens reduktionen i Skagerrak er på 47 pct. Det sker for at fremme bæredygtigheden, siger ministeren. , "Men der er også væsentlige stigninger for andre af de arter, der er vigtige for dansk fiskeri. Blandt andet er kulmule i både Nordsøen og Skagerrak-Kattegat steget med 37 procent," skriver ministeriet i pressemeddelelsen.
Den truede bestand af ål i Europa var også en del af forhandlingerne. Her blev ministrene enige om, at kravet om en tre måneders lukkeperiode nu også omfatter Middelhavet.
"Det er et skridt i den rigtige retning, men der gøres efter min mening ikke nok for at beskytte ålen. For eksempel lykkedes det ikke at få ferskvand omfattet af lukkeperioden," siger Eva Kjer Hansen.
Danmark havde foreslået en mere fleksibel løsning, hvor landene selv i højere grad kan vælge, hvilke tiltag man vil tage for at beskytte ålen, så der ikke automatisk er krav om en lukkeperiode, men at landene i stedet kunne vælge mere effektive tiltag til at beskytte ålen, fremgår det af en pressemeddelelse.
Dansk fiskeri skal til at indstille sig på væsentligt mindre fangster af torsk i både Nordsøen og Skagerrak næste år. Det ligger nemlig fast, efter at EU's fiskeriministre er nået til enighed om fiskekvoterne for 2019 i Nordsøen. Fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) er dog tilfreds med resultatet.
"En række af de kvoter, der er vigtige for dansk fiskeri, kommer til at stige i 2019. Samtidig har vi reduceret andre kvoter for at sikre bæredygtig udnyttelse af en række bestande," udtaler hun. Samlet set er hun godt tilfreds med det resultat, hun kommer hjem med fra Bruxelles.
For torsk er kvoten i Nordsøen sat ned med 35 pct., mens reduktionen i Skagerrak er på 47 pct. Det sker for at fremme bæredygtigheden, siger ministeren. , "Men der er også væsentlige stigninger for andre af de arter, der er vigtige for dansk fiskeri. Blandt andet er kulmule i både Nordsøen og Skagerrak-Kattegat steget med 37 procent," skriver ministeriet i pressemeddelelsen.
Den truede bestand af ål i Europa var også en del af forhandlingerne. Her blev ministrene enige om, at kravet om en tre måneders lukkeperiode nu også omfatter Middelhavet.
"Det er et skridt i den rigtige retning, men der gøres efter min mening ikke nok for at beskytte ålen. For eksempel lykkedes det ikke at få ferskvand omfattet af lukkeperioden," siger Eva Kjer Hansen.
Danmark havde foreslået en mere fleksibel løsning, hvor landene selv i højere grad kan vælge, hvilke tiltag man vil tage for at beskytte ålen, så der ikke automatisk er krav om en lukkeperiode, men at landene i stedet kunne vælge mere effektive tiltag til at beskytte ålen, fremgår det af en pressemeddelelse.
Stryhns vender hjem igen
Efter en årrække med fabrik i Landskrona har leverpostejgiganten Stryhns sagt farvel til den sydsvenske by og flyttet al produktion til sin fabrik i Roskilde.
Samtidig har Stryhns investeret et stort beløb i Roskilde-fabrikken, så den er gearet til at producere selskabets velkendte leverpostej og leverpølse til det danske marked såvel som det svenske.
"Vi tror på, at produktion i Danmark er vejen til bedre produkter og bedre indtjening. Ved at samle alt under ét tag skaber vi en mere effektiv drift, der giver os bedre muligheder for at udvikle nye produkter. Det er en vigtig del af vores udvikling," siger adm. direktør Kristian Kornerup.
Ikke mange danskere er i tvivl om, hvad "et stykke med Stryhns" er. Firmaets historie går tilbage til 1941, da grosserer Henry Stryhn cyklede København tynd på sin varecykel med plads til 350 kilo leverpostej og solgte sin postej til slagterforretninger.
Siden fulgte en årrække med bl.a. Københavns Leverpostejfabrik på Amager, inden den moderne produktion i Himmelev ved Roskilde blev sat i værk, og i 2008 blev Stryhns opkøbt af den familieejede norske koncern Agra, der også ejer Graasten Salater og Langelænder Pølser. Efterfølgende har Stryhns foretaget en række opkøb, bl.a. 80 pct. af aktierne i pålægsproducenten Royal Leverpostej A/S og Hafnia Food.
Det voksende pålægsimperium er størst på det danske marked, men har i en årrække kæmpet med faldende omsætning. Sidste år lykkedes det imidlertid selskabet at løfte indtjeningen, og direktør Kristian Kornerup har en erklæret målsætning om, at Stryhns inden for en overskuelig årrække er en milliardomsættende virksomhed. "Men det kræver, at vi fortsætter vores vækst, forbedrer den forretning, vi allerede har, med ny innovation og lykkes med flere partnerskaber," siger Kristian Kornerup.
Stryhns er ikke den eneste fødevarevirksomhed herhjemme, som har valgt at satse på dansk produktion. I august sidste år besluttede Bisca at skrotte sin plan om at flytte produktion fra¤Sjælland til Polen.
Satsningen på dansk produktion er ikke den eneste store forandring, som Stryhns er undergået. Ifølge direktør Kristian Kornerup har virksomheden brugt mange kræfter på at optimere sin forretning og ikke mindst forbedre sin konkurrenceevne.
Effekten er ikke gået ubemærket hen, og i sidste måned blev Stryhns præmieret med Dansk Industris produktivitetspris for på fem år at have nedbragt medarbejdernes sygedage med 75 pct., spild med 63 pct. og de faste omkostninger med 35 pct. Dermed kan virksomheden i dag producere meget mere leverpostej med stort set den samme indsats som i 2010.
PRESSEN & POSTEN
Efter en årrække med fabrik i Landskrona har leverpostejgiganten Stryhns sagt farvel til den sydsvenske by og flyttet al produktion til sin fabrik i Roskilde.
Samtidig har Stryhns investeret et stort beløb i Roskilde-fabrikken, så den er gearet til at producere selskabets velkendte leverpostej og leverpølse til det danske marked såvel som det svenske.
"Vi tror på, at produktion i Danmark er vejen til bedre produkter og bedre indtjening. Ved at samle alt under ét tag skaber vi en mere effektiv drift, der giver os bedre muligheder for at udvikle nye produkter. Det er en vigtig del af vores udvikling," siger adm. direktør Kristian Kornerup.
Ikke mange danskere er i tvivl om, hvad "et stykke med Stryhns" er. Firmaets historie går tilbage til 1941, da grosserer Henry Stryhn cyklede København tynd på sin varecykel med plads til 350 kilo leverpostej og solgte sin postej til slagterforretninger.
Siden fulgte en årrække med bl.a. Københavns Leverpostejfabrik på Amager, inden den moderne produktion i Himmelev ved Roskilde blev sat i værk, og i 2008 blev Stryhns opkøbt af den familieejede norske koncern Agra, der også ejer Graasten Salater og Langelænder Pølser. Efterfølgende har Stryhns foretaget en række opkøb, bl.a. 80 pct. af aktierne i pålægsproducenten Royal Leverpostej A/S og Hafnia Food.
Det voksende pålægsimperium er størst på det danske marked, men har i en årrække kæmpet med faldende omsætning. Sidste år lykkedes det imidlertid selskabet at løfte indtjeningen, og direktør Kristian Kornerup har en erklæret målsætning om, at Stryhns inden for en overskuelig årrække er en milliardomsættende virksomhed. "Men det kræver, at vi fortsætter vores vækst, forbedrer den forretning, vi allerede har, med ny innovation og lykkes med flere partnerskaber," siger Kristian Kornerup.
Stryhns er ikke den eneste fødevarevirksomhed herhjemme, som har valgt at satse på dansk produktion. I august sidste år besluttede Bisca at skrotte sin plan om at flytte produktion fra¤Sjælland til Polen.
Satsningen på dansk produktion er ikke den eneste store forandring, som Stryhns er undergået. Ifølge direktør Kristian Kornerup har virksomheden brugt mange kræfter på at optimere sin forretning og ikke mindst forbedre sin konkurrenceevne.
Effekten er ikke gået ubemærket hen, og i sidste måned blev Stryhns præmieret med Dansk Industris produktivitetspris for på fem år at have nedbragt medarbejdernes sygedage med 75 pct., spild med 63 pct. og de faste omkostninger med 35 pct. Dermed kan virksomheden i dag producere meget mere leverpostej med stort set den samme indsats som i 2010.
PRESSEN & POSTEN
19-12-2018 | Verdens største fødevareproducent Nestlé vil lukke to tyske produktioner og skære ned på yderligere to lokationer. Det bevirker fyringen af flere hundrede medarbejdere. (MEALS)
19-12-2018 | Den amerikanske specialøl-industri vokser med 20 pct. Mere end 7000 bryggerier holder nu til på amerikansk grund. Brewers Association forventer, at i alt 1000 nye bryggerier er kommet til markedet i 2018. (MEALS)
19-12-2018 | Den amerikanske specialøl-industri vokser med 20 pct. Mere end 7000 bryggerier holder nu til på amerikansk grund. Brewers Association forventer, at i alt 1000 nye bryggerier er kommet til markedet i 2018. (MEALS)
17-12-2018 | Den farligste virus er løs i alles kamp mod alle. Den politiske kamp om Brexit-aftalen i Storbritannien kan være resulteret i kaos, og en genåbning af forhandlingerne med EU kan nemt forværre kaosset. Det vi ser i øjeblikket i Storbritannien er intet mindre end det, der kan ende galt. Det er derfor rigtigt af de europæiske ledere ikke at åbne aftalen op. Bryder kaos løs på denne side af kanalen, er vi ilde stedt, for det¤følsomme emne. (MEALS)
17-12-2018 | Royal Unibrew låner til opkøb. Bryggeriet har indgået en låneaftale med NIB på 500 mio. kr., der skal være med til at finansiere slskabets to store opkøb i 2018.(MEALS)
17-12-2018 | Royal Unibrew låner til opkøb. Bryggeriet har indgået en låneaftale med NIB på 500 mio. kr., der skal være med til at finansiere slskabets to store opkøb i 2018.(MEALS)
