En årlig madbegivenhed bliver ertableret for at sætte fokus på de lokale fødevarer fra områderne. Lokale fødevarer og nordisk mad ser ud til fortsat at være i vækst. Især har mange af de såkaldte udkantskommuner opdaget, at de med deres lokale produktion har fået en god mulighed for at gøre sig kendte og derved give et hjælpsomt skub til deres erhvervsliv.
Strynø og Langeland har også set en god mulighed. De vil for fremtiden markedsføre sine lokale fødevareproducenter mere aktivt med den årlige madmesse Smag på Strynø og Langeland, som skal vare¤i to dage, og afholdes i Rudkøbing på Langeland.
Messen skal byde på boder med kød, bagværk, vin, øl og meget andet, som er produceret lokalt på Strynø og Langeland.
Regeringspartiet mener ikke, at det er en god idé at indføre yderligere beskatning på fiskeriområdet, som man fx kender det fra olieindustrien.
En ny rapport fra EU Kommissionen viser, at overskuddet i dansk fiskeri er blevet fordoblet i de seneste tre år, og på den baggrund har flere branchekendere foreslået at indføre en resurcerente, som man kender fra Nordsøolien.
Det er en fin idé, udtaler Magnus Eckeskog, havansvarlig hos Greenpeace i Danmark.
Venstre siger nej til ideen om at fiskeriet skal beskattes yderligere, som man kender det fra olieindustrien!
Det går godt i fiskeriet, og nogle steder går det rigtig godt. Men vi har et byrde- og afgiftsstop, der sikrer en tryghed for virksomhederne, og det ønsker vi ikke at gøre op med, siger Erling Bonnesen, fiskeriordfører for Venstre!
Og netop nu forhandles der om nye regler for fiskeriet i Danmark. Der skal blandt andet findes en ny model for kvotefordelingen.
Hold det adskilt lyder budskabet i en oplysningskampagne fra Fødevarestyrelsen. Kampagnen skal lære forbrugerne, hvordan de undgår at blive syge af bakterier fra råt kød.
To af de helt store fødevarebakterier salmonella og campylobacter koster 1,5 mia. kroner årligt, hvis man medregner både de direkte omkostninger i sundhedssektoren, afledte omkostninger i form af tabt arbejdsproduktivitet og værdien af blandt andet tab af livskvalitet, viser en ny opgørelse, som Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) har lavet for Fødevarestyrelsen.
Rapporten har med anerkendte metoder sat kroner og ører på den økonomiske værdi af sygdomsbyrden fra en række fødevarebårne bakterier.
På den baggrund har Fødevarestyrelsen sat gang i en kampagne, der skal oplyse forbrugerne om, hvordan de selv kan være med til at give bakterierne kniven: Vi regner ikke med, at vores kampagneindsats i sig selv skærer store lunser af udgifterne til sygdomme fra danskernes mad og måltider,
- men undersøgelsen fra IFRO værdisætter ét sygdomstilfælde pga. campylobacter til 250.000 kroner og en salmonellapatient til omkring det dobbelte. Derfor har vi en forpligtelse til at formidle vores viden om, hvordan man med enkle greb kan undgå at blive syg af mad, siger sektionsleder i Fødevarestyrelsen, Annette Perge.
I 2015 viste en spørgeskemaundersøgelse fra Megafon, at omkring 16 procent af de 18-29 årige forbrugere kan finde på at bruge det samme skærebræt først til råt kød og derefter til grønsager, som fx salat, uden at vaske skærebrættet!
Samme undersøgelse dokumenterede, at tæt på hver tredje af de yngre undlader at give hænderne en tur med håndsæben mellem opgaverne ved komfuret!
Samtidig mener hver fjerde dansker, at de er blevet syge af mad fra eget køkken. Desværre ser det ud til, at mange forbrugere ikke kender de helt elementære færdselsregler i køkkenet, siger Annette Perge fra Fødevarestyrelsen.
Derfor ønsker vi med kampagnen at servere gode gamle køkkenråd, så forbrugerne ad den vej får kompetencerne til selv at afmontere bakteriebomberne og undgå både diarré og mavekramper efter et helt almindeligt måltid derhjemme.
I efterårsferien og fem uger frem rykker Fødevarestyrelsen ud på buslangsider, i biografer og bannerannoncer på Facebook for at minde blandt andet de yngre forbrugere om, hvad mor og mormor sagde:
Husk at vaske hænder, ét skærebræt til kød og ét til salat og ikke mindst: hold det adskilt!.
Danmark kan få særstatus for salmonella i kyllingekød
Kommissionen har fremsat forslag til en forordning, der vil give Danmark særstatus med hensyn til salmonellaforekomst i kyllingekød. Det har i mange år været et stort erhvervsønske, som nu ser nu ud til at kunne gå i opfyldelse.
EU-Kommissionen har fremsat et forslag til en forordning, der vil give Danmark særstatus med hensyn til salmonellaforekomst i kyllingekød: På baggrund af tidligere drøftelser forudses det, at der blandt medlemsstaterne kan samles det nødvendige kvalificerede flertal for forslaget!
- Det betyder, at - alle partier af kyllingekød, der indføres til Danmark, skal være undersøgt efter særlige retningslinjer og fundet fri for salmonella. Samtidig vil der skulle foreligge et handelsdokument, hvoraf dette fremgår.
Forslaget vurderes at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske producenter og slagterier, idet konkurrencen på det danske marked mellem danske produkter og produkter fra andre medlemsstater vil kunne foregå på mere lige vilkår.
Ligeledes vurderes dansk salmonella-særstatus at kunne benyttes i forbindelse med markedsføringen af danske slagtekyllinger på udenlandske markeder, skriver Miljø- og Fødevareministeriet.
Også de danske forbrugere kan i givet fald glæde sig, da en dansk særstatus vurderes at give et højere beskyttelsesniveau, når Danmark får mulighed for at stille krav om dokumentation for fravær af salmonella ved import af kyllingekød.
Indtil nu har kun Sverige og Finland kunne stille krav om fravær af salmonella i kyllingekød ved import og samhandel af kyllingekød. Den ret fik de tildelt i forbindelse med deres optagelse i EU¤i 1995. Siden 2012 har Danmark haft særstatus for konsumæg, men allerede i 2007 søgte Danmark også om særstatus for kyllingekød.
En betingelse for at opnå særstatus er:
at de danske kontrolprogrammer sikrer, at det kyllingekød, der er produceret og markedsført i Danmark, er lige så sikkert som tilsvarende produkter i Sverige og Finland. Desuden skal forekomsten af salmonella i ansøgerlandet ligge på et lavt niveau.
Danmark opfylder alle kriterier for at at opnå særstatus, og det er på den baggrund, at Kommissionen foreslår at give Danmark særstatus.
Pressen & Posten
19-10-2017 | Gammelt teater bliver til Danmarks største pub.¤The Old Irish Pub slår dørene op på Frederiksberg. Den nye pub åbner i de lokaler, der tidligere har huset Rialto Teatret og Nørrebro Teaters Frederiksbergscene. Dermed bliver pubben den største af sin slags i Danmark med hele 1000 m2. Konceptet er som på The Old Irish Pubs 23 andre barer rundt om i Danmark. Her kan man holde fest med kendt musik, der kan synges med på, men også se fodboldkampe på storskærm eller tage et slag pool. (MEALS)
18-10-2017 | Folkemødet vil have et langt stærkere søndagsprogram på hovedscenen i 2018. Blandt andet får teltene lov til at holde lukket. Søndag på Folkemødet blev nemlig i 2017 den mindst besøgte dag i flere år! KUN 6.000 mennesker besøgte festivalpladsen, og det var halvt så mange som året før. Derfor tager Folkemødet konsekvensen og konstaterer: at søndagen fungerede ikke!¤ (MEALS)
17-10-2017 | Lokalt netværk skal vende bageres forretning.¤ Den tidligere Føtex-partner Go Local går nu sammen med salgsvirksomheden Bäko Danmark, der har specialiseret sig i produkter til bagerier. Det skal bringe det lokale islæt tilbage i håndværksbagerne. (MEALS)
16-10-2017 | Endnu en fiskeri-embedsmand sendt hjem. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen sender endnu en medarbejder hjem i sagen om kvotekongerne, skriver Ekstra Bladet. Det handler om, at medarbejderen har trukket en politianmeldelse af fire til fem fiskere tilbage, hvilket han ikke havde beføjelser til. (MEALS)
