I de fleste nordiske lande kan man anprise næringsstoffers indflydelse på den normale ikke sygelige funktion af kroppen under forudsætning af, at effekten er videnskabeligt dokumenteret og bredt accepteret fx "calcium styrker knoglerne" eller "probiotika er godt for en velfungerende mavefunktion".
Kun Sverige tillader anprisninger af fødens indflydelse på sygdomme eller de såkaldte markører for sygdomme: blodtryk, serum, kolesterol m. fl. Man har her godkendt otte anprisningstyper, der kan karakteriseres som generiske og relateret til kosten som en helhed. Anprisningerne gælder en reduceret risiko for at få hjerte-karsygdomme, knogleskørhed, fedme, jernmangel, forstoppelse, karies og forhøjet blodtryk eller kolesterol.
Dog tillader Finland enkelte anprisninger af indflydelsen på blodtryk og kolesterol; men de nordiske lande er generelt restriktive med hensyn til sundhedsanprisninger sammenlignet med de fleste andre lande, der netop i disse år er i gang med at ændre lovgivning og administrativ praksis på området. I EU arbejdes der virksomt på at skabe fællesregler på området.
