Man har længe vidst, at frugt er godt for vores helbred og almene velbefindende. Således har ernæringseksperter verden over længe anbefalet, at vi dagligt indtager mindst fem portioner frugt og grønt.

Blot fire til fem, eller 50 gram, stenfri californiske svesker svarer til to af de anbefalede dagsportioner. Undersøgelser viser også, at vi ved at spise rigeligt med frugt kan medvirke til at sænke den uundgåelige aldringsproces og modvirke kræft samt hjertesygdomme. Og svesker er meget gavnlige.

I en ny undersøgelse af en række grøntsager og frugter indtog svesker således en suveræn førsteplads mht indholdet af antioxidanter, der netop beskytter os mod frie radikaler, som kan føre til tidlig aldring, kræft og hjertekarsygdomme.

For at holde os i topform skal vi hyppigt have tilført næring, som holder forbrændingen og kalorieforbruget oppe. At spise lidt hver time er en god måde at holde forbrændingen i gang på. Slik og chokolade duer dog ikke, fordi det får blodsukkeret til at stige hurtigt; men derefter falde lige så hurtigt igen. Svesker er til gengæld en god kilde til længerevarende energi med masser af nyttige kulhydrater, foruden A- og C-vitaminer, jern, kalium og de særligt værdifulde, vandopløselige fibre.

Spiser vi nogle stenfri californiske svesker efter frokost, kan vi fx undgå den træthedsfornemmelse, som ofte opstår hen på eftermiddagen. De søde og saftige, stenfri svesker fra Californien er lige til at spise som sund snack eller mellemmåltid. De er også ideelle i madpakken, som en del af morgenmåltidet eller som smagfuld ingrediens i talrige madretter og desserter. Fire stenfri californiske svesker indeholder: Energi 168 kj (40 kcal), protein 0,6 g, kulhydrater 10 g, fedt 0,05 g og kostfibre 4 g.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?