I medierne verserer der næsten hele tiden undersøgelser om børns spisevaner. De gennemgående træk ved undersøgelserne er, at de viser, at børn får for lidt motion, de drikker for mange læskedrikke og deres føde er junkfood. Vi ønsker ikke at betvivle undersøgernes seriøsitet; men deres resultater passer ikke særlig præcist til, hvad vi her på redaktionen har kendskab til. Vi mener tværtimod, at 90’ernes europæiske børn godt kan skelne mellem sund og usund mad. De ved meget mere, end mange tror, om hvad der er sundt for dem, og hvad der ikke er. Det skyldes ikke mindst den meget fine pædagogik, der gennem snart mange år er udøvet i børnehaver, skoler og ikke at forglemme i kantinerne disse steder. Børn og unge er langt fra afhængige af ‘junk food", men har et godt kendskab til ernæringens betydning, værdien af en velafbalanceret kost og nødvendigheden af at spise moderat.
Det er konklusionen af en undersøgelse om børns viden om er-næring, som uafhængige analyseinstitutter har gennemført.
Undersøgelsen viser, at fire ud af fem børn mener, at det er i orden at spise slik og is, men ikke hele tiden; at mælk, fuldkornsbrød og kornprodukter er vigtige for sundheden; og at de for at blive sunde skal spise mindre fedt og have masser af motion. Det er nogle af hovedkonklusionerne fra en undersøgelse blandt 8-15 årige børn, som Det Europæiske Råd for Fødevareinformation, European Food Information Council (EUFIC) har fået gennemført i Frankrig, Tyskland, Italien og Storbritannien, Europas fire tættest befolkede lande.
Undersøgelsen, der omfatter 1.600 børn, 400 i hvert af de fire lande, viser, at børnene ikke blot har en detaljeret viden om ernæring og hygiejne omkring maden, men også at de bruger deres viden i forbindelse med de daglige måltider. Da de blev spurgt om, hvad de havde spist dagen før, svarede de fleste børn, at de havde fået frugt, grønsager, mælk, kornprodukter, brød, kød, kylling eller fisk. European Food Information Council, EUFIC (Det Europæiske Råd for Fødevareinformation), blev startet i 1993 på initiativ af en række større europæiske føde- og drikkevareproducenter. Undersøgelsen blev foretaget af nationale analyseinstitutter i Frankrig, Tyskland, Italien, Storbritannien og blev koordineret af Children’s Research Unit i London. Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af et standard spørgeskema, der forud blev testet for at sikre, at alle udtryk var forståelige for børnene i den udvalgte aldersgruppe.
“Da EUFIC blev dannet, var et af de erklærede mål at lytte til og reagere på forbrugernes spørgsmål og overvejelser om den mad, de spiser, og denne undersøgelse er et led i den lytteproces,” siger Emmanuel Libbrecht, der er formand for EUFIC, til MEALS. Egentlig havde vi forventet at finde mange mangler i børns viden om ernæring; men vi blev positivt overrasket over, hvor meget de ved. Og det er bemærkelsesværdigt, at videnniveauet er det samme i alle fire lande uden store forskelle mht alder, køn eller social status. Nogle af de vigtigste resultater, baseret på tal sammenlagt for alle fire lande:
81 pct ved, at den mad, de spiser, har betydning for deres sundhed, når de bliver ældre
84 pct forstår, at mælk er godt for knoglerne
74 pct ved, at det er bedre at spise små mængder af forskellige madvarer end at spise meget af det samme
82 pct mener, at det er godt at spise mindre fedt, og det er i orden at spise slik og is, men ikke hele tiden.
Børn ved generelt også meget om, hvilke næringsstoffer der er vigtige:
94 pct ved at, vitaminer er vigtige
82 pct ved at, proteiner er vigtige
78 pct ved at, kalcium er vigtig
70 pct ved at, mineraler er vigtige
61 pct ved at, fibre er vigtige
Derimod ved kun
34 pct af børnene, at salt også (i den rette mængde) er et vigtigt element i ernæringen
33 pct af børnene, at fedt også (i den rette mængde) er et vigtigt element i ernæringen
Desuden mener
79 pct, at motion er lige så vigtigt som at spise sundt
92 pct, at det er vigtigt at lære om ernæring
7 pct, at de allerede ved “meget” om ernæring
56 pct, at de ved “noget”
”Det der måske er mest opmuntrende er, at børnene ikke kun forstår, hvad god ernæring er, men også efterlever det hver dag ”, siger Glen Smith, formand for Children’s Research Unit. Før vi begyndte at komme ind på ernæring som sådan, spurgte vi hvert barn, om hvad han eller hun havde spist til et bestemt måltid dagen før. Vi fik nogle meget detaljerede svar og fandt ud af, at flertallet af børnene følger deres grundholdninger til, hvad de mener, der er godt for dem, samtidig med at svarene også afspejler landenes forskellige kul-turelle spisevaner.
Til morgenmad er det mest almindeligt at spise brød eller kornprodukter (specielt i Storbritannien) og drikke mælk.
Til frokost er grønsager, salater, kartofler eller pasta mest udbredt;
sandwiches er mere populære i Storbritannien end i nogle andre lande. I Italien og Frankrig er frugt almindelig, hvorimod det ikke er så udbredt i Tyskland og Storbritannien.
Til middagsmad - det måltid der hyppigst spises sammen med forældrene - er kød populært i alle lande sammen med kartofler, pasta eller brød, igen afspejlende de særlige kulturelle mønstre. Grønsager og salat går igen på tværs af landegrænserne, og der bliver spist mere frugt i Frankrig og Italien end i de andre lande. Inden for drikkevarer er vand dominerende i Italien og Frankrig med større variation i Tyskland og Storbritannien. Børnene er tilsyneladende ikke alene godt inde i de grundlæggende ernæringsprincipper, men er også klar over, hvad der skal til for at sikre, at hygiejnen er i orden omkring maden, der tilberedes der-hjemme, og at de kan vurdere, om maden, der skal spises, ikke fejler noget.
Mere end 90 pct ved, at det er vigtigt at holde køkkenet rent og vaske frugt og grøntsager, før de spises. Mere end fire ud af fem børn ved, at man skal vaske hænder, før man spiser, at mad skal stå tildækket i køleskabet, og at mad kan blive dårlig ved forkerte temperaturer. 77 pct beskriver helt korrekt, at holdbarhedsdato er den dato, hvorinden maden skal spises.
Der er nogen forvirring omkring kilden til madforgiftning. 61 pct tror, at det stammer fra skadelige bakterier i maden, hvorimod 28 pct tror, at pesticider er årsagen. 49 pct er klar over, at salmonella er en bakterie, hvorimod 41 pct ikke ved, hvad det er. 67 pct lærer om ernæring og madehygiejne af deres forældre (en væsentlig undtagelse er Storbritannien, hvor flere end 70 pct siger, at deres vigtigste informationskilde er deres skoler og lærere). Det er ganske ironisk for en undersøgelse, der er igangsat af føde- og drikkevareindustrien, at de største huller i børnenes viden synes at dreje sig om fødevareforarbejdning. Tre ud af fire børn mener ikke, at dåsefrugt og dåsegrønsager er lige så sunde som frisk frugt og grøntsager. 69 pct mener, at ferskvarer er bedre end frossen mad eller dåsemad (31 pct ved ikke). Kun 42 pct mener, at den mad, vi spiser i dag, er sikrere end nogensinde. På den anden side, mener et stort flertal ikke, at det er sikrere at drikke mælk, der kommer lige fra koen end at drikke den mælk, man køber i butikkerne. Dermed viser undersøgelsen også, at vi som fødevareproducenter har været langt bedre til at arbejde for at sikre den mest alsidige, sunde og sikre fødevareforsyning, end vi har været til at formidle denne information til børn eller for den sags skyld alle andre forbrugere.
Denne undersøgelse har givet fødevareindustrien en aktuel viden om de unge forbrugeres spørgsmål og bekymringer om de forarbejdede madvarer. Og den viden vil producenterne nu bruge til at gøre noget ved informatio-nen omkring deres produkter. Det Europæiske Råd for Fødevareinformation, European Food Infor-mation Council (EUFIC) blev - som anført - dannet på initiativ af førende europæiske føde- og drikkevareproducenter med henblik på at lytte og reagere på forbrugeres spørgsmål og overvejelser om den mad, de spiser. Det er EUFIC’s mål at forsyne dem, der formidler informationen til forbrugerne med objektiv, forskningsbaseret og letforståelig information om fødevareprodukter og fødevareforarbejdning. Målet er at skabe en øget viden om og forståelse for ernæring og sundhed, kvaliteten af fødevarer, fødevaresikkerhed, anvendelse af bioteknologi i fødevareindustrien og andre fødevarerelaterede emner med interesse for forbrugerne. Europæiske forbrugere spiser i dag en mere varieret række af madvarer, der er kommet fra et større antal kilder end nogensinde. Denne mangfoldighed giver forbrugerne et hidtil uset antal valgmuligheder og lejlighed til at spise maden med god samvittighed, fordi den ernæringsmæssige værdi af fødevarerne løbende forbedres. Forbrugerne modtager også information om fødevarerne fra en stadig større kreds af kilder end tidligere. For eksempel familielægen, forbrugergrupper, medierne, offentlige myndigheder samt en bred vifte af eksperter. Variation, både af mange fødevarer og meget information, kan dog føre til spørgsmål om forvirring om emner som ernæring, sundhedsværdien i fødevarerne, hygiejnen omkring fødevarer, holdninger til fødevarebearbejdning og mest vigtigt forbrugerens rolle i at sikre en balanceret og sund kost.
Derfor har repræsentanter fra den europæiske fødevare- og drikkevareindustri besluttet at indtage en mere aktiv rolle i at sikre en løbende videnskabeligt baseret information til forbrugerne. For at hjælpe fødevareindustrien med at føre denne hensigt ud i livet blev EUFIC dannet. EUFIC har hovedkontor i Bruxelles, og medlemmerne af EUFIC er: Barilla, Cebeco Handelsraad, Coca-Cola, Danisco, Danone, Ferrero, Gist-brocades, Kraft Jacobs Suchard, Mars, Monsanto, Nestlé, Novo Nordisk, Parmalat, PepsiCo, Südzucker, Unilever.
Til slut ønsker MEALS at gøre opmærksom på, at aldrig har så mange børn og unge frekventeret idrætsklubberne, motionscentrene o.l. som nu om dage. De er derfor mindst ligeså meget i sving som i gamle dage. Mønstret på aktivitet for børn og unge, har i nogen grad ændret sig; men deres forbrænding ved at udøve motion er fuldt på højde med, hvad den har været tidligere.
