Fiskerne er ved at få nok…, landbruget truer med demonstrationer… og gartnerierne er så langt ude i tovene…, at det måske er udsigtsløst (det gælder måske i realiteten for alle tre erhverv). Fødevareministeren bliver nødt til at tage en alvorlig tørn med miljøministeren, for den går ikke ret meget længere med afgift på afgift. Stribevis af disse miljøafgifter er tilmed udokumenterede.
Vi afviser ikke det hele, for mellem de 100'vis af miljøafgifter, skal der nok findes nogle, som har deres berettigelse; men det er kammet over, gået grassat vil nogle sikkert kalde det. Vi har i årevis advaret regeringen, og for den sags skyld også organisationerne og de typisk landbrugsorienterede partier, som i årevis har udvist forbløffende passivitet, om, at man skal passe på, at man ikke får ødelagt mere for forbrugerne, end man gavner.