Børnekostpuljen får nu 10 millioner kr. mere, skriver fødevareministeriet i en pressemeddelelse den 8. november 2001.
Ordningen giver frem til 2003 50 millioner kr. om året til skoler og daginstitutioner, som har gode forslag til at fremme sunde kostvaner hos børn.
En styregruppe bestående af personer med viden om børne-, skole-, institutions-, sundheds- og ernæringsområdet skal fastlægge principperne for udvælgelse af projekterne. Sekretariatet har bevillingskompetencen; men det er herefter kommunerne, som skal betale for skolemaden.
Ifølge fødevareministeriet vil det koste ca. to milliarder kroner at give skolemad til alle børnene i de danske skoler, og derfor er det naturligvis komplet urealistisk at forestille sig, at skolemadordningen vil kunne etableres i ret mange kommuner, hvis nogen overhovedet og i givet fald ikke ret længe. I gennemsnit vil det svare til ca. syv millioner kroner pr. kommune. Det er derfor også fra regeringens side nævnt, at det er frivilligt for kommunerne at indføre skolemad!
Det er et sympatisk regeringsforslag, som minder meget om et andet smukt forslag, som regeringen også har fremsat, nemlig om "bedre mad til de ældre”.
For hvem i alverden vil ikke bifalde, at regeringen vil gøre noget godt for børnene og de ældre. Men, at de gode tanker beror på, at regeringen bare satser lidt penge på forsøg og udvalg, velvidende at kommunerne ligefrem skal være at stand til at kunne plante pengetræer for at føre ideerne ud i livet, viser, at forslagene kun er imagepleje.
Det hævdes, at for mange børn spiser for meget fedt, for meget sukker og for lidt grøntsager, og den usunde kost, som de to første punkter tilhører, giver børnene problemer med normal indlæring og trivsel, skriver fødevareministeriet.
Hvad trivsel hos børn i skolerne angår, så ser ofte udsendelser i fjernsynet, hvorledes ”trivsel” udfolder sig. I givet fald, at det er fedtet og sukkerets skyld, at man skal opleve denne form for trivsel, så er det rigtigt og på høje tid, at disse fødevarer fjernes fra børnenes kost.
Af ernæringsmæssige grunde er det derimod betænkeligt at fare for ensidigt frem, for det er mere end tvivlsomt om børn generelt får for meget fedt eller sukker. I hvert fald er børns tilstand - hvad angår idealvægt, kroppens symmetri, kondition og vitalitet - langt bedre end tidligere.
Børnekostpuljen giver tilskud til skoler og daginstitutioner, der vil lave forsøg med mad og måltider, og puljen er et skub til sund, velsmagende og billig mad på mange skoler og daginstitutioner. Det står, som vi har skrevet i tidligere artikler, lidt uklart, hvorfor der skal laves alle disse forsøg. Det kan vel ikke for en fagligt uddannet være vanskeligt at sammensætte en kostplan til formålet - herunder også at få børnene til at spise maden fremfor i spisefrikvarteret at rende hen til bageren.
Sådan er det også på sygehusene, hvor man ovenikøbet har med syge mennesker at gøre, her skal man også formå, og det går utroligt flot, (læs: www.meals.dk artikler om offentlig bespisning & statistik) at sammensætte kost og bespisningsforhold til gavn og glæde.
Problemet er heller ikke, at få lavet en kostplan, men problemstillingen er, mener fødevareministeriet, at gøre det tiltrækkende at spise sin frokost. De børn, vi taler om, må antages at være raske, og derfor burde almindelig sult være nok til at få en bid ned; men hvis skolen er et hurlumhej uden overholdelsesmæssige regler for spisefrikvarteret, så er sagen håbløs; hvis ikke man vil flytte bagerbutikken hen i skolens lokaler.
Fødevareminister Ritt Bjerregaard siger om ordningen; ”Jeg forventer, at de forsøg med ernæringsrigtig mad og økologisk mad i skoler og daginstitutioner, som vi har sat i gang, vil give os nogle gode gennemarbejdede anvisninger på, hvordan det kan gøres, så det passer ind i hverdagen på de mange forskellige skoler og institutioner landet over.”
58 projekter på skoler og daginstitutioner er i øjeblikket i gang med tilskud fra Børnekost-puljen. 171 ansøgninger fra kommunerne venter på at blive behandlet. Der er naturligvis hård konkurrence om pengene, så de ekstra 10 millioner kr. betyder, at flere gode ideer kan blive afprøvet.
Fristen for næste ansøgningsrunde til skoler og daginstitutioner bliver fastlagt i slutningen af november, og her bliver ansøgningsmaterialet også offentliggjort.
