Det lurmærkede smør blev for 100 år siden præsenteret for omverdenen og har siden været den største danske mærkevaresucces nogensinde. Ingen over og ingen ved siden af Lurpak.
Også herhjemme har Lurpak gennem tiderne solgt i enorme mængder.

Det danske smør fik sit internationale gennembrud på verdensudstillingen i London, hvor det tog præmie for bedste kvalitet. Det medførte en stigende efterspørgsel på dansk smør, og den årlige eksport til England steg voldsomt. Denne succes betød, at flere udenlandske mejerier forsøgte at sælge deres billige og dårlige kopiprodukter som værende dansk smør, og derfor opstod der et latent behov for et fælles symbol for ren, uforfalsket dansk smør.

Det var gårdejer Rasmus Rasmussen, Højrupgård, som fik ideen til, at det var luren, som skulle være symbolet, og den 23. oktober 1901 blev Lurmærket med de fire sammenslyngede lurer og teksten Danish Butter registreret som varemærket. Efter ganske få år blev Lurmærket anvendt i 1155 mejerier ud af 1300. Mærkningen blev fulgt op af en fælles standard, og der blev iværksat en omfattende kvalitetskontrol. Siden 1911 er der blevet gennemført ugentlige smørbedømmelser for alt Lurmærket smør, og kun mejerier der får deres smør godkendt ved disse ugentlige kvalitet tests har ret til at benytte Lurmærket.

Det skulle vise sig at være et sandt mestertræk med kombinationen af fælles mærke og den fælles standard, for det blev dansk mejeribrugs største succes nogensinde.

I rigtig mange år var England det absolut vigtigste eksportmarked; men selv den dag i dag afgår der hver uge fem skibe med dansk smør til England.
Dansk smør gør sig også godt gældende på mange andre markeder fx i Mellemøsten.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?