NU er budskabet, at det overhovedet ikke belaster fedtregnskabet, at stegepanden svømmer - næsten undervandssvømmer - i margarine, når man steger kød!

I årevis har kostrådene hele tiden været, at man næsten skal tørstege; men nu får vi altså at vide, at man i stedet ligefrem kan pøse fedststof på panden. For visse kødstykker opnår man ligefrem fedttab ved den nye margarine-svømme-stegningsmetode! Det mere end opsigtsvækkende fedtbudskab er blevet fremsat i en rapport udarbejdet af videnskabelig medarbejder, cand. brom. Ina Clausen, Fødevaredirektoratet, og med deltagelse i planlægningen af måltids- og ernæringschef Grethe Andersen, Danske Slagterier, og forskningschef Lars Ovesen, Fødevaredirektoratet.

Resultatet af deres stege undersøgelser må siges, at være fuldstændig omvendt af alle hidtidige anbefalinger. Det forvirrer naturligvis forbrugerne, og afstedkommer ofte, at forbrugerne går deres egne veje med hensyn til madlavning.

Vi har efterhånden en skov af fødevareeksperter, som ustandselig fremsætter det ene budskab efter det andet. Det er derfor næsten helt umuligt for forbrugerne at vide, hvem og hvad de skal fæste lid til.

Mange eksperter skriver også bøger eller artikler i ugeblade eller har programmer i tv og radio, og her skal man naturligvis kunne forny sig; men budskaber, ikke mindst om folkesundhed, bør i almindelighed kunne holde længere, end man kan nå hen i supermarkedet for at hente ti pakker margarine, inden man bliver gjort opmærksom på et helt nyt budskab!.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?