Det vrimler med undersøgelser om tykkere og tykkere børn og tykkere og tykkere voksne og alt muligt andet vedrørende kost & ernæring. 
I øjeblikket strejker over 900 journalister på Danmarks Radio, og tager man alene udgangspunkt i dette enorme journalisttal, så er det klart, at der hele tiden skal skaffes stof.

Forleden var det fremme, at forbruget af frugt & grønt er steget markant og nærmer sig (4,8) det anbefalelsesmæssige 6 om dagen; men i samme moment blev det oplyst, at befolkningen bliver tykkere og tykkere.  

Heldigvis passer deres "historier" ikke, for både børn og voksne er blevet slankere end for en generation siden, og medierne har heller ikke nogen dokumentation for deres påstande.

Et eksempel på at tegne "Det Tykke Danmark" ser man for tiden på tv2 i seks næsten timelange udsendelser om kæmpeovervægtige personer. Det er rigtigt, at man stadig - men heldigvis langt færre end tidligere - kan finde en meget meget lille gruppe i flere-hundrede-kilo-klassen. Ekstreme eksempler kan man også finde i andre målgrupper som fx rygere, som ryger mere end 70 cigaretter om dagen, eller folk som drikker over 40 øl + det løse om dagen.

90'ernes børn ved heldigvis meget mere om, hvad der er sundt for dem, og hvad der ikke er. Det er konklusionen af en stor undersøgelse blandt 8-15 årige børn, som uafhængige analyseinstitutter (European Food Information Council - EUFIC) har gennemført.

Denne undersøgelse viser, at fire ud af fem børn mener

  • at det er i orden at spise slik og is, men ikke hele tiden
  • at mælk, fuldkornsbrød og kornprodukter er vigtige for sundheden
  • at for at blive sunde skal spise mindre fedt
  • at få meget motion
  • at 94% ved at vitaminer er vigtige
  • at 82% ved at proteiner er vigtige
  • at 78% ved at kalcium er vigtig
  • at 70% ved at mineraler er vigtige
  • at 61% ved at fibre er vigtige

Hvad svarede de fleste:
at de jævnligt fik frugt, grøntsager, mælk, kornprodukter, brød, kød, kylling eller fisk

- I nærværende artikel indgår oplysninger fra undersøgelsen, som langt mere indgående er bragt i Ugebrev 48/2000.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?