Vi ved alle sammen godt, hvad vi vil have, når vi køber et stykke kød. Det skal være en ordentlig kvalitet; men det bliver straks lidt sværere, når vi skal forklare, hvad vi mener med en ordentlig kvalitet. 
Det skal være saftigt, og det skal være mørt, vil de fleste nok sige; men en hel del vil sikkert også tilføje, at det skal have en god kødsmag og andre vil også lægge vægt på, hvordan dyret er produceret.

Der er således mange faktorer, der har indflydelse på spisekvaliteten af svinekød. De fleste faktorer har vi som forbrugere ingen indflydelse på; men alligevel har vi store muligheder for at påvirke kvaliteten af det tilberedte stykke kød på tallerkenen, for når alt kommer til alt, er korrekt udskæring og skånsom tilberedning måske de allervigtigste forudsætninger for et vellykket kulinarisk resultat.

I Danske Slagterier har man i mange år gennemført udviklingsarbejde på disse områder. Man har udviklet nye fedtfri udskæringer, arbejdet med at sikre at de kendte udskæringer produceres på den mest hensigtsmæssige måde fra et tilberedningssynspunkt, og arbejdet og arbejder fortsat med at optimere tilberedningerne. Det gælder både de traditionelle og de nye udskæringer, som, når de er uden fedt, er mere sarte og derfor kræver en mere skånsom tilberedning.

Al denne viden har Danske Slagterier samlet i et nyt velskrevet og rigt illustreret hæfte: 
Udskæring og tilberedning af svinekød

Hæftet er et nyttigt opslagsværk for madpublicister, undervisere, rådgivere, myndigheder, slagtere og mange flere. I bogen er der:

  • fotos af udskæringer
  • gennemprøvede tilberedningsanvisninger
  • fedtindhold i svinekød og andre kødtyper
  • råt svinekød - tilberedt svinekød
  • udskæring af ½ gris

GRATIS: Årets (gratis) julegave kan hentes som pdf fil på www.15opskrifter.dk under materialebestillinger eller bestilles på telefon 36 45 05 63.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?