Kohberg Brød A/S er det største danskejede bageri, og blev grundlagt i 1969 af Alfred Kohberg, men blev i 1989 overtaget af familien Fogtmann, der siden har iværksat flere store udvidelser af produktionsanlæggene og af brødsortimentet.

Bageriets brødsortiment omfatter hovedgrupperne rugbrød, hvedebrød, wienerbrød, fastfood og bake-off og indenfor disse områder markedsfører Kohberg varemærker som Herkules, Viking, Kohberg Plus, Bamseboller, H.C. Andersen, Kohberg Gourmet og Trianon.

Men nu tilføjer Kohberg også speltbrød til sortimentet. Lanceringen af de nye speltbrød fra Kohberg overlades til en ny figur i tv nemlig demodamen Ingrid.

Speltmel er noget dyrere end almindeligt hvedemel, alligevel mærker møllerne en voksende interesse for denne korntype.

Mange forbrugere har dog oplevet problemer med hjemmebagning med speltmel, og årsagen er, at man ikke uden videre kan erstatte hvedemelet i en bageopskrift med speltmel.

Fra starten introducerer Kohberg tre nye speltprodukter, nemlig et rugbrød med speltmel, et sandwichbrød med speltmel og boller med speltmel.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?