I løbet af den seneste snes år har vi fået en ny butiksstruktur i Danmark. Masser af detailforretninger er blevet lukket - det er ikke så godt. Til gengæld er der kommet mange nye til - det er fint. Takket være globaliseringen kan vi regne med, at udviklingen vil fortsætte og måske endda gå hurtigere end hidtil.
På den positive side er udbuddet af forskellige varer i forskellige kvaliteter og priser blevet større – en god udvikling. Konkurrencen på sortiment, priser, service og åbningstider bliver øget.
Problemet ligger i, at mulighederne for fusk også bliver større. Specielt den del, som går ud over fødevaresikkerheden. Den skal forretningerne selv sørge for, og Fødevaredirektoratet skal kontrollere, at de faktisk også gør det. Kontrolresultaterne bliver offentliggjort gennem Smiley-ordningen, som forbrugerne er glade for og har tillid til.
Der er dog mangler, som skal rettes. Det er uacceptabelt, at indehavere af forretninger, som bliver lukket af myndighederne, dagen efter kan åbne en ny forretning og forsætte som om intet var hændt. Eksemplet er hverken teoretisk eller enestående. Det er også galt, at nogle forretninger udkonkurrerer andre ved at snyde for moms og afgifter, ved at anvende personale, der samtidig modtager sociale ydelser, eller som arbejder sort.
Det er dog uhyre vigtigt at undgå for meget formynderi og tungt bureaukrati. Derfor gælder det om at gøre det klart, at det er forretningsindehavernes ansvar at sørge for, at reglerne bliver overholdt. Det kan man understrege på en enkel og billig måde ved at indføre et 'erhvervskørekort' som forudsætning for at have lov til at sælge mad til andre mennesker.
Derfor har Socialdemokraterne fremsat et forslag, der skal pålægge regeringen at indføre et erhvervskørekort. Kortet får man, ligesom man får et kørekort, ved at bestå en prøve for en offentlig myndighed. Omkostningerne ved en sådan ordning må afholdes af dem, der ønsker at få et 'kørekort'. Dansk Folkeparti har fremsat et lignende forslag, men Socialdemokraternes indeholder et uddannelseselement, idet der skal tages initiativer, der sikrer kundskabsniveauet hos de erhvervsdrivende. Dog skal de erhvervsdrivende selv afholde udgifterne for denne uddannelse. Hvorimod Dansk Folkepartis forslag ikke beskæftiger sig med, hvordan man skal opnå den tilstrækkelige kundskab – kun at man skal kunne godtgøre, at man har tilstrækkelig viden. Der er dog klar enighed og dermed flertal uden om VK-regeringen om de væsentligste pointer.
Folk, der får påtaler eller bøder af kontrolmyndighederne, må lade være med at drive forretning, indtil de har bestået en ny prøve, og vil ved grove overtrædelser eller i gentagelsestilfælde miste 'kørekortet' og dermed retten til at drive forretning.
Det er vigtigt, at prøven kommer til at omfatte alle de kundskaber, der skal til for at kunne drive forretning på lovlig og forsvarlig måde, dvs. viden om hygiejne og mærkning af varer, regler for moms- og skatteregnskab, for de ansattes sociale og arbejdsretlige rettigheder osv.
Selv om det vil blive svært, er det værd at gøre forsøget - også fordi et 'erhvervskørekort' vil være et vigtigt skridt i retning af en praktisk og konkret integrationspolitik.
Af Ritt Bjerregaard, MF (S)
