Der er ikke mange økologiske kartoffelavlere i professionelt regi Danmark. Det er ikke fordi, der er modvilje mod avlsformen, men økonomien skal som bekendt hænge sammen, og det er meget vanskeligt, især fordi kartoffelplanter er noget af det allermest følsomme for angreb.
Kartoffelskimmelen vil sætte en stopper for væksten næsten hvert eneste år, og selvom avleren vil koncentrere sig om modstandsdygtige sorter, så er det næsten et håbløst forehavende. "Skimmelsvampen forandrer sig hele tiden og omgår på den måde kartoffelsortens modstandsdygtighed", skriver forsker Ph. D. Jens Peter Mølgaard, Danmarks Jordbrugsforskning.
Den lille produktion, der trods alt foregår af økologiske kartofler, kan som regel melde udsolgt. Men yderligere vækst på området er nok ikke realistisk.
Hvor meget der skal til for at holde en sygdomsfri kartoffelmark kan illustreres ved, at almindelige kartofler sprøjtes ca. 10 gange på en sæson, mens andre konventionelle hovedafgrøder i gennemsnit sprøjtes et par gange.
Der findes et begreb "Kartoffelfælde", som står beskrevet i den udmærkede bog "Kartofler" af agronom Carsten Enemark:
"Der findes mange insekter, men som regel er det flyvende, vi lægger mest mærke til, og de insekter, som befinder sig på steder, hvor vi ikke ønsker dem.
Når man laver en fælde lavet enten af kartofler eller noget andet til at fange insekter i, kommer man til at se langt flere insekter, end hvis man blot går en tur.
Mange forskellige insekter i en mark er et godt tegn. Det tyder på, at der både er nytte- og skadedyr. Dermed tyder det også på et system i balance uden store skader på kartoffelplanterne. Mange insekter af samme art vil derimod tit være et problem, fordi de ofte vil gøre skade på afgrøden.
På økologiske marker vil der mange gange være flere forskellige insekter end på konventionelle. Det skyldes blandt andet, at de økologiske marker ikke bliver sprøjtet med kemiske sprøjtemidler mod insekter."
