Nutidens kosteksperter myldrer frem for at markedsføre deres kostråd. De vil i medierne med deres råd, og derfor fremsættes der enkle hårdtslående påstande, som forskrækker befolkningen med sygdom og død. Kigger man kostrådene lidt efter i sømmene, så undgår man ikke at bemærke, at de som regel er fremsat af forfattere, journalister, tv, radio, organisationer, slankekur-forretninger o.l.
Kendetegnende for deres påstande er, at de typisk er beregnet på at gøre befolkningen enten bange eller kede af det. Læg dog mærke til, at deres påstande næsten altid savner dokumentation.
Et af de seneste skud fra sensationshylden er, at man nu har opfundet en helt ny kostpyramide. Der er ingen tvivl om, at medierne vil dyrke den nye model med stor iver. Kostråd er ved at blive som med biler - ny model hvert år. At man derved ofte leger med folks helbred spiller ingen eller kun en mindre rolle.
Nu er det ikke sådan, at vi ikke er modtagelige for nye kostråd, men kostomlægninger kræver dokumentation, tid og omhu. Man kan ikke på sygehuse, plejehjem, skoler og iøvrigt alle andre steder forsvare at flakse rundt på må og få bare for at gøre nogle medier og forfattere tilfredse.
Som støtte for den nye kostpyramide udtaler professor, dr.med. Carl Erik Mogensen: "Spis sundt ligesom sydeuropæerne".
Nu er der det mærkværdige ved hans synspunkt
- at sydeuropæernes gennemsnitlige levealder er under danskernes, samt (uden at vi har dokumentation)
- at deres sundhedstilstand generelt ikke er bedre
- at deres sygdomsfrekvens ikke er mindre
- at deres vægt for de forskellige aldersgrupper ikke er mindre
Begge pyramider har meget begrænsede anbefalinger af forbrug af kød, men det er et åbent spørgsmål, om det bør være sådan.
Kød er nemlig uundværligt, når man ser på dets ernæringsfysiologiske indhold. Det indeholder helt nødvendige nærings- og opbygningsstoffer, først og fremmest det biologiske meget værdifulde kødprotein som hører til de vigtigste proteiner - måske det vigtigste - i ernæringen. Det forsyner næsten optimalt legemet med livsvigtige aminosyrer.
Derudover bevirker det en bedre optagelse af andre næringsstoffer - fx jern - fra næringen.
En anden vigtig funktion er, at protein øger præstations- og koncentrationsevnen. Dette bør politikere, organisationer og i særlig grad folk som varetager kost til andre sætte sig nøje ind i.
En tilstrækkelig proteintilførsel er især af stor betydning i de unge år, men også i den senere alder, eller når der stilles fysiske henholdvis psykiske krav.
Der har desværre i en årrække været ført en tilbageholdende oplysningindsats for kødets betydning i kosten. Det forekommer, at man ligefrem har dukket sig for andre fødevareområder fx frugt & grønt, når talen faldt på kød i ernæringen.
Det er der rent faktisk ingen grund til så kom ud af busken!
Kød indeholder en række vitaminer, man ofte ser mangel på. Organismens jernbehov dækkes væsentligt ved at spise kød og kødprodukter.
- Det er interessant, at vegetabilske levnedsmidler ganske vist indeholder lige så meget eller endda mere jern end kød, men at organismen er dårligere til at optage herfra end fra kød.
