I Berlingske søndag 24. aug 2003 var der tre indlæg om Walter Willett´s ny madpyramide fra hhv. Bjørn Richelsen (Ernæringsrådet), Anne Raben (Forskningsinstitut for Human Ernæring) og Carl Erik Mogensen fra Århus Kommunehospital. CEM beskrev, at kosten ved Middelhavslandene er et forbillede for danskere, der ønsker et længere og bedre liv. John Albert Christensen og Monika Larsen fra Ugebrevet Meals http://www.meals.dk (nr. 31 2003) gik til angreb på CEM med den begrundelse, at Middelhavslandene absolut ikke er et forbillede for danskere, fordi deres levealder er kortere, de er federe og har en dårligere sundhedstilstand samt højere sygdomsfrekvens end danskerne.
Imidlertid har danskerne faktisk noget at lære for at opnå et længere liv. Det er nemlig et faktum, at levealderen hos mænd og kvinder ligger i bunden sammenlignet med 17 EU-lande. Det er kun irske, finske og portugisiske mænd, som lever kortere end danske mænd, mens de danske kvinder får en absolut bundplacering. Et langt liv er ikke nødvendigvis godt, hvis alderdommen fører en række sygdomme med sig. Imidlertid er det også en kendsgerning, at danskere i 1960erne var blandt de lande i verden, som havde den højeste levetid. Der er med andre ord sket noget de sidste 40 år, som tager livet af danskerne for tidligt.
Årsagen kan være livsstilssygdomme, som kan medføre fedme og forskellige følgesygdomme som hjerte-karsygdomme og sukkersyge. Imidlertid er fedme ikke mere udpræget i Danmark end i de fleste EU lande. De fleste overvægtige kvinder findes i Grækenland, England og Spanien med Danmark på en niendeplads blandt 14 lande. Den græske førsteplads kommer ikke som en overraskelse, hvis læseren har prøvet den fede menu på de talrige græske restauranter. Det kommer sikkert heller ikke som en overraskelse, at de fleste overvægtige kvinder findes i Tyskland efterfulgt af Grækenland og Finland. Tyske barmfagre fruentimmere sidder vel på nethinden hos de fleste, som arbejder indenfor turistfaget ? De danske kvinder deler i øvrigt niendepladsen med mændene. Det er derfor vanskeligt at begrunde danskernes korte liv med fedme.
Der er stor diskussion om sukkersyge faktisk er en følgesygdom til fedme. Den diskussion kan nedtones, fordi danskerne har en lav hyppighed af sukkersyge i Europa. Det er kun Grækenland, England og Finland som har en lavere hyppighed end de danske mænd. Billedet er næsten ens hos kvinder, bortset fra at Island også har en lavere hyppighed. Sukkersyge er dødsårsagen hos 108 mænd og 70 kvinder for hver million danskere. Det forklarer ikke vores korte levetid. I forbindelse med diskussionen af madpyramider er der meget snak om kostens betydning for hjerte-karsygdomme. Danmark ligger omtrent midt i det europæiske felt for disse ubehagelige lidelser. Kredsløbssygdomme som forhindrer blodets frie løb i hjertet, blodårerne og hjernen ønsker ingen at få. De fleste har bekendtskaber, som har været udsat for åreforkalkninger, hjertekrampe eller blodpropper i hjerte-karsystemet eller hjernen. Det er en stor psykisk belastning at være i farezonen. Det er ligeledes bedrøveligt at se sin familie indlagt med en sygdom som nedsætter livskvaliteten.
Derfor er det vigtigt med en nuanceret debat om at lære noget om kosten og livsstilen i andre lande. Janteloven siger jo, at de andre i hvert fald ikke skal komme og lære os noget. Situationen viser dog tydeligt, at der er noget at lære. Det gælder især fra Frankrig, som har en bundplacering i dødelighed fra hjerte-karsygdomme. Spaniolerne, ialienerne og hollænderne kan uden tvivl også lære os noget. Imidlertid er det fejlagtigt at tro, at alle middelhavslandene er forbilleder. Det fremgår tydeligt, at Grækenland ligger i toppen af statistikken sammen med Portugal, som også er et yndet rejsemål for danskerne. Vi skal derfor være lidt varsomme med at tage alle de dårlige vaner med hjem. Indlægget her illustrerer tydeligt, at det er svært at generalisere, når snakken er om kost og sygdomme. Der er ikke traditioner i noget land, som vi ukritisk kan overføre til danske forhold. Når alt kommer til alt er det alligevel den enkelte som afgør, hvordan livet skal leves. Døden kommer til os alle før eller siden, men vi kan selv gøre lidt for at undgå de nævnte dødsårsager. Artiklen her kommer ikke nærmere ind på det, selvom en livstil med varieret sund kost, motion og en begrænset indtagelse af alkohol og tobak virker som et fornuftigt valg.
Kilder: EuroStat (2002). The statistical guide to Europe, 7 th ed. Data 1990-2000. Published by Office for Official Publications of the European Communities. Luxenbourg. 455 pp.
Statistisk Årbog (2003) (red. U. Agerskov & M. P. Bisgaard). Udgivet af Danmarks Statistik. 600 sider. Goldberg, G. (2003) Obesity. Flair Flow Health Professionals No 3. INRA, France.
