Odense Marcipan A/S
Mandel Råmasse Grand Cru med 70% spanske mandler og ristede mandelstykker er en ny og spændende råmasse fra Odense Marcipan.
Den nye Grand Cru Mandel Råmasse er udelukkende fremstillet af spanske kvalitetsmandler fra Valencia-området.
Råmassen er tilsat ristede, hakkede mandelstykker, hvilket er med til give produktet en fyldig og rig smag af delikate mandler.
Spanien er blandt de største mandelproducerende lande og især mandlerne, der kommer fra området omkring Valencia, er kendt for en kraftig og aromatisk smag..
Kombinerer sødme og bitterhed
Valencia-mandlerne findes i forskellige nuancer af bitterhed og sødme. Bittermandler og søde mandler er forskellige varianter af samme plante, og de krydser og formerer sig frit. For i en spansk mandelplantage er træerne som regel frøsåede, hvilket giver stor variation i mandlernes størrelse og smag.
Når Valencia således anvendes til marcipanfremstilling som i Mandel Råmasse Grand Cru, skabes en helt unik smagsoplevelse og en lang, flot eftersmag.