Kosteksperternes råd var ikke gode nok
Fødevareminister Hans Chr. Schmidt oplyser, at han vil sætte skolemælken på EU's dagsorden. Det vil i første omgang ske på det uformelle ministerrådsmøde i Noordwijk i Holland den 5. til 7. september. Samtidig gør ministeren opmærksom på, at den enkelte skole selv kan bestemme, hvilke mælkeprodukter den vil tilbyde eleverne.
Der er ingen mulighed for med omgående virkning at ændre på skolemælksordningen. EU's støttesatser til de enkelte mælketyper ligger fast, og der kan ikke flyttes rundt på beløbene.
Fasthold rangeringen af støtten
Pr. 1. juli modtager en kvart liter sødmælk 0,39 støttekrone, letmælk 0,30, mens mini- og skummetmælk modtager 0,23 pr. karton. Derimod kan skoler og mejerier selv bestemme, om de vil tilbyde de fede mælketyper og den sukkerholdige kakaomælk til eleverne.
"Jeg er glad for, at der findes en skolemælksordning, der gør det nemt og billigt for eleverne at få mælk i skolen. Det er vigtigt at have et slagkraftigt tilbud, der kan konkurrere med sodavand. Og heldigvis kan man jo se, at danske forældre er meget bevidste om deres barns kost. Skummetmælk og minimælk udgør 57 procent af salget af skolemælk, mens sødmælk kun udgør små 9 procent af salget," siger fødevareminister Hans Chr. Schmidt.
Kroppen raser af sult
Det er tvivlsomt, hvor glad man skal være rundt omkring på skolerne for den store opslutning til skummetmælk og mnimælk. Et af de store problemer for børn og unge er, at i de mange timer, hvor de befinder sig på skolen, er de i kalorie-underskud.
Det bevirker naturligvis, at de er skrup-hamrende-sultne, og derfor, når de kommer frem til det store frikvarter, farer hen til bageren, pizzamanden eller slikmutter og guffer i sig på livet løs. Larm og manglende koncentration skyldes i høj grad også, at kroppen "raser" af sult.
Hvornår mon dette går op for skolefolk, ernæringseksperter, politikere o.l. ?
Grundig overvejelse
På det uformelle rådsmøde vil Hans Chr. Schmidt forsøge at få skabt grundlag for en hurtig modernisering af støtten. "EU-støtten til skolemælk er ikke optimalt fordelt. Jeg håber derfor, at jeg kan komme videre end den tidligere regering i 2000, hvor EU blandt andet takket være en stor dansk indsats, første gang reducerede støtten til den fedtholdige mælk til fordel for den fedtfattige mælk. Målet må være en mere fleksibel ordning, så medlemslandene får mulighed for at uddele støtten i overensstemmelse med kostrådene for børn og unge - og forhåbentlig får vi denne gang kærnemælken med," siger fødevareministeren.
Nu synes vi, at den nye minister skal sætte sig ned og i ro og mag tænke sig ganske gevaldigt godt om med hensyn til rangeringen i mælkestøtten. Han bør i hvert fald ikke alt for bogstaveligt tage kosteksperternes råd for gode varer.
Holdt ikke i længden
På grund af manglende brugbar statistik eller brug af generalisering er kosteksperternes påstande styk for styk ved at smuldre. Af eksempler kan nævnes:
"Mænd på session i dag er langt federe end i 50 og 60'erne." Brugbar statistik har ikke kunnet lægges frem.
"Danskerne bliver federe og federe".
Kvinder over 40 år er ikke så fede, at de bare kan indgå i denne omtale.
"Der er mange flere fede børn i dag end for 30-40 år siden." Brugbar statistik er ikke lagt frem.
