Kostspionen afliver myter om D-vitamin i fisk og slagtesvin

Ved check-in griber jeg dagbladene. Spændt på, hvilke sandheder journalisterne vil formidle i dag. Lidt om methylkviksølv i tun. Kvalitativ information, som på den ene side kan vække bekymring og på den anden side er det ubrugeligt p.g.a. manglende konsekvens­beregninger. Hvad betyder det konkret for mig og familien? Spiser vi flere dåser end myndighederne anbefaler ? Sikkert kun relevant for tunfiskere, der spiser tun dagen lang?

Jeg ringer til konen. "Skal jeg ikke smutte forbi fiske­handleren på tilbagevejen fra London?". "Eksperterne skriver vi skal skære ned på tun, så hvad om jeg købte gravad laks og varmrøget ål til forret samt en opdrættet dansk regnbueørred til hovedret?" Konen støtter dette initiativ og lover at sørge for grillen er tændt, når jeg ankommer. "Det er så en aftale". I tankerne er jeg allerede i gang med at tilberede måltidet. Små varme nyopgravede kartofler til forretten krydret med frisk dild og purløg fra urtehaven. Gerne lidt asparges til laksen og cherrytomater som ekstra tilbehør. Regnbueørreden bliver udskåret med skindet på og krydret med blade af citronmelisse og vandmynte samt lidt sort peber. Serveret med hjemmebagte flütes og bagte kartofler.

Der er en stor artikel om motion på recept. Utroligt vores velfærdssamfund er nået dertil, at patienter med forskellige sygdomme skal henvises af en læge og have lommepenge i statstilskud for at dyrke motion. Det er sundhedsservice, som signalerer magelighed ud over alle grænser. Hvad bliver det næste? Søvntilskud? Stressbidrag? På den anden side er det meget praktisk. Så får vi flere sluset ind gennem det offentlige behandlersystem som et plaster på såret over, at strategien til forebyggelse af livsstilssygdomme ikke har hjulpet.

Artiklen "kun grisen har slanket sig" er et slående eksempel på, at ernæringseksperter aldrig er enige. Måske bedre, at de blev enige om ét budskab i medierne i stedet for seks forskellige. Det er de sædvanlige faglige kontakter og derfor også de sædvanlige forudsigelige udsagn. Grisen er blevet mere fedtfattig. Ja, men hvad nytter det, når danskeren i samme periode er blevet fedtrigere ? Nogle vil sige federe, men jeg foretrækker at se det som en mangel på balance. Uligevægtighed. Et liv i modstrid med kroppens behov.

En ernæringschef fra Danske Slagterier oplyser, at svinekød indeholder masser af D-vitamin, hvilket styrker både knoglerne og hjerte-karsystemet. Budskabet er at spise gris i stedet for fisk. Der er altså ingen vej udenom. Jeg ringer til konen. "Eksperterne siger gris er bedre end fisk". "Har du noget imod jeg tager til slagteren og køber svinekød i stedet for fisk? " "Vi kan få røget skinke med asparges og krydderurter til forret". "Ungerne kan få frikadeller med kartoffelsalat til hovedret, mens vi griller svinekoteletterne". Konen støtter beslutningen.

Jeg beslutter at tænde den lille kostspion og checke oplysningerne. Gris + D-vitamin. Først den danske database. Der er noget galt. Svinekød indeholder ikke særlig meget D-vit. Fra 0,6 til 1,0 mikrogram per 100 gram svinenyre, svinebryst, nakkekotelet, svinehjerte og røget skinke. Produkternes rangorden viser, de ligger fra nr. 72 til 100 sammenlignet med ca. 260 fødevarer. Det kan være en fejl, så jeg åbner den svenske kostspion. Resultatet er det samme.

Jeg beder kostspionen om at beregne, hvad konen og jeg dagligt skal spise af hhv. fiskeprodukter og svin for at opfylde behovet for D-vit. Jeg får mavepine. Det bliver svært at konsumere ½ kilo svinenyre eller 830 gram røget svineskinke. Derimod falder det ganske let at indtage 5 gram røget ål eller 40 gram gravad laks. Det viser sig, at vi frit kan vælge mellem torskelever, gravad laks, røget torskerogn, marineret sild, røget forel, varmrøget ål, kogt/stegt regnbueørred, paneret stegt sild og makrel i tomat. Fælles for disse fødevarer er, at blot 50 gram dækker det daglige behov for ca. 5 mikrogram D-vit.

Resolut ringer jeg til konen. "Beklager, men eksperterne har lavet en fejl". "De vil have os til at erstatte vores kartofler, grøntsager og krydderurter med så store mængder svinekød, at det uværgerligt vil give mavepine". "Så får vi ikke plads til de 600 gram frugt og grøntsager om dagen, som Kræftens Bekæmpelse anbefaler". "Desuden er jeg sikker på vores gæster vil synes det er uforskammet, hvis vi placerer 4-5 store svinekoteletter på hver deres tallerken". "Lad os derfor stole på vores sunde fornuft". "Jeg tager alligevel til fiskehandleren efter forret og hovedret". "Hvis du kan nå til slagteren og købe frikadellefars, laver jeg gerne frikadeller til ungerne". "Mon ikke vi kan få dem til at spise 5 gram røget ål eller 17 gram gravad laks. Så risikerer vi i hvert fald ikke de mangler D-vitamin i dag". "I øvrigt mener jeg de blot skal ud i solen, så sørger huden selv for at danne rigeligt med D-vitamin". Konen bekræfter dette udsagn.

Jeg ser taknemmeligt på kostspionen, som igen har skaffet fred i familien og trodset kostprofeterne. Det mest fornuftige budskab findes i interviewet "vi skal opdrages til madkvalitet" med Landbrugsraadets præsident: Variation i kost og fysisk aktivitet er vejen frem. Det virker indlysende rigtigt. Kroppen er et maskineri, som skal vedligeholdes gennem daglig fysisk aktivitet og tre gange dagligt skal der påfyldes fødevarer af høj kvalitet. Hvis den mentale hygiejne også plejes med kulturelle, musiske og intellektuelle aktiviteter, kan det sikkert ikke gå helt galt.

Tabel 1: Daglig kvantum fisk og svin, som opfylder kroppens daglige behov for 5 mikrogram vitamin D.