Lidt mindre, men til gengæld oftere noget bedre, synes flere og flere danskere med hensyn til mad at foretrække. Det er en udvikling, vi mere og mere ser i Danmark. Efter at slanke­eksperter igennem årtier har disket op med diætplaner, slankekure og gode råd om fornuftig ernæring, så må de nok i fremtiden affinde sig med, at de ikke vil blive så efterspurgte på området mere - folk kan selv.

Denne udvikling skal fx personer som Arne Astrup og Vibeke Manniche ikke være kede af, for i så fald kan de konstatere, at den imponerende indsats, som de har ydet, virkelig har gavnet mange danskere - sandsynligvis gennem hele livet. Disse personers og mange andres indsats ser ud til at have knækket fedme-kurven.

Flere og flere undersøgelser peger på, at den danske forbruger - og ikke mindst de unge og yngre - tager dét med vægten alvorligt. Alt tyder heldigvis på, at der er en reel tilbagegang i indtagelsen af kalorier - og heldigvis, for det er den eneste fornuftige måde at holde sin vægt på.

Maden og spisevanerne er en meget vigtig del af danskernes daglige liv, men hvordan spiser danskerne så egentlig?

Er det rigtigt, som man tit hører:

· Pasta og pizza er ved at fortrænge sovs og kartofler
  JA, der er ved at ske en forskydning

· Spiser børn og unge anderledes end ældre?
  JA, de hælder meget til fastfood

· Er der forskel på, hvordan man spiser i byen og på landet?
  JA, kalorierne tælles ikke helt så nøje på landet som i byerne

· Får vi nok vitaminer og mineraler
  JA, danskerne spiser alsidigt

· Giver grænseværdierne for rester af forureninger i fødevarerne tilstrækkelig sikkerhed?
  JA/NEJ, det kan ikke besvares med sikkerhed. Økologer vil sige nej.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?